Side 4

ALL-efterbehandling (2) BIVIRKNINGER Generelle bivirkninger Stofferne i POMP-regimet kan samlet set give dig lettere appetitløshed, generel utilpashed og måske en smule kvalme. Det ses hyppigst i starten af behandlingen og aftager derefter som regel. Tal med os, hvis du oplever større gener end her beskrevet. Det er fortsat meget vigtigt, at du drikker mindst 2 liter væske hver dag for at skylle nyrer og urinveje godt igennem. Meget sjældne bivirkninger I meget sjældne tilfælde kan lungerne blive påvirket, hvilket kan vise sig som begyndende åndenød, udtalt hoste eller lignende. Ved langtids-behandling med Methotrexat er der hos nogle ganske få patienter opstået forværring af depression, svimmelhed, hovedpine og forvirring. Hvis du oplever dette, bedes du kontakte os. Generelt om efterbehandling Du skal have taget blodprøver med jævne mellemrum. Blodprøverne tages for at se, hvordan din krop tåler og reagerer på behandlingen, ligesom funktionen af nyrer og lever også kontrolleres. Det er ikke usædvanligt, at behandlingen må justeres flere gange igennem de 2 år, den bliver givet. Nogle gange er der måske behov for at sætte dosis ned af et stof i en periode, hvorefter det evt. kan øges igen senere. Andre gange kan det måske være nødvendigt at holde pause eller høre helt op med et stof. I starten eller længere henne i forløbet kan du ligeledes opleve at skulle starte på medicin eller andre tiltag, som ikke står beskrevet her. Der kan ske forskydninger eller ændringer i behandlingen ud fra en lægelig vurdering af din situation. Du vil selvfølgelig blive informeret om baggrunden for dette og er i øvrigt altid velkommen til at stille yderligere spørgsmål, hvis du ønsker noget uddybet. 4/5

Side 5

ALL-efterbehandling (2) Sådan kontakter du os Hæmatologisk Afdeling X Telefon: 6541 1152 Telefontid: Hele døgnet Kontakt altid afdelingen med det samme, hvis du oplever: • Temperaturstigning over 38,5 • Andre tegn på infektion • Blødning Sikker digital post: www.ouh.dk/odex Du kan skrive til os via Den Digitale Postkasse, hvis du har brug for: 1) Ændring af tid i ambulatoriet 2) Kontakt til hjemmeenheden 3) Kontakt til patientforløbsvejleder Afdeling X kan desværre ikke tilbyde mailkonsultation og svar på prøver og lignende via mail. Vi henviser i stedet til sundhed.dk. Patientforløbsvejleder: Telefon: 6541 1172 Telefontid: Mandag - fredag 8.30 - 14.00 Transportbestilling: Telefon: 7011 3111 Mandag - fredag: kl. 8.00-15.00 Du kan tidligst bestille 14 dage før. 5/5

    ...