Side 1
Smerter, medicin og trafiksikkerhed Til patienter og pårørende Vælg farve Får du daglig medicin på grund af smerter fx Morfin og beroligende medicin og samtidig har et aktivt liv, er det naturligt at overveje om medicin og trafik passer sammen. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav for fører af motorkøretøjer, der anvender afhængighedsskabende lægemidler (gældende pr. 01.01.12). Skal jeg lade bilen stå? Smerter, træthed, utilpashed og andet, der kan skyldes en dårlig reguleret smertebehandling, udgør i sig selv en risiko ved bilkørsel. Derimod er der næppe øget risiko ved kørsel, når du er i fast smertebehandling. Når der sker ændringer i medicinen, både øgning og reduktion, bør du overveje, om du skal føre bil. Er du i tvivl, så lad bilen stå. Kørekort Morfinstoffer Man kan ifølge Sundhedsstyrelsen sædvanligvis beholde sit almindelige kørekort ved stabil behandling med depotmorfin og depotmorfinlignende stoffer. Kørselspause kan undlades, hvis behandlingen indledes med lav dosis, og der derefter optrappes langsomt. Fast behandling med stærke smertestillende depotmidler giver sædvanligvis ikke anledning til kørselsforbud eller inddragelse af kørekortet, hvis der er tale om fører af motorcykel, bil, lastbil eller bus uden betalende passagerer. Vejledende døgndoser for kørekortshabilitet, se nedenstående skema. Ved behandling med hurtigtvirkende morfinstoffer, kan man fra Sundhedsstyrelsens side ikke anbefale bilkørsel. Eksempler til ustabil dosering kan være: Dolol, Tramadol, Ketogan, Oxynorm, Morfin, Petidin indtaget som injektion, stikpiller, kapsler eller piller. Beroligende og sovemedicin Hvis du også tager medicin mod søvnløshed, angst og uro har Sundhedsstyrelsen ligeledes retningslinjer for dette. Se nedenstående skema. Copy of Copy of Copy of Odense Universitetshospital Smertecenter Syd Heden 7-9, 1. sal, Indgang 200 . 5000 Odense C Tlf. 65 41 38 69 ml. kl.08.00-15.00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/vsmertecenter Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/smertecenter x 1/2 Materiale nr: 107103 29.01.2021


