Side 2

Efterbehandling og kontrol Mentale forandringer En operation for en bindevævsknude vil i nogle tilfælde medføre forbigående forstyrrelser i hjernens højere funktioner. Disse forstyrrelser aftager som regel i løbet af de første timer/dage efter operationen. I nogle tilfælde forårsages der dog varig skade på større eller mindre områder i hjernen. Sådanne forstyrrelser i hjernens funktion kan give anledning til en række mentale følgevirkninger, som kan være forandringer i tænkning, opfattelsesevne, forestillinger, sprog, problemløsning, koncentrationsevne og hukommelse. Under ét kaldet kognition. Der kan også opstå forandringer i følelsesliv, energi og vilje. I nogle tilfælde vil det på grund af de mentale følgevirkninger føles, som om du har forandret dig væsentligt. Omfanget og arten af følgevirkninger afhænger af bindesvæveknudens placering. Træthed er en hyppig følgevirkning, men med tiden bliver den som regel mindre udtalt. Sol I omkring et år efter operationen bør operationsstedet skånes mod stærk sol ved hjælp af fx en hat eller et tørklæde. Arret bliver mindre tydeligt, når man undgår direkte sol. Oplever alle forandringer efter en hjerneoperation? Nej, der er stor variation i, hvor mange og hvor alvorlige følgevirkninger man oplever efter en operationn for en bindevævsknude. Man vil dog opleve mindst én af følgevirkningerne, eventuelt blot midlertidigt. Det er svært at fastsætte det præcise tidspunkt, hvor der med sikkerhed ikke sker yderligere bedring af tilstanden. Som hovedregel sker størstedelen af bedringen i det første halve år efter operationen. Herefter sker der kun mindre ændringer. Det er dog fortsat muligt at indlære nye kompensationsteknikker og derigennem opnå en forbedret funktion. Hvor kan du få yderligere hjælp? Der findes forskellige patientforeninger, der har til formål at støtte personer, der har pådraget sig en hjerneskade, og deres familier/pårørende. Her kan du henvende dig og få råd og vejledning. Det kan f.eks. være: Hjernetumorforeningen (www.hjernetumorforeningen.dk) Hjerneskadeforeningen (www.hjerneskadeforeningen.dk) Hjernesagen (www.hjernesagen.dk) 2/2

    ...