Velkommen til Neurokirurgisk Sengeafsnit U1 Medicin: Under indlæggelsen udleveres som hovedregel medicin fra afsnittets medicinrum. Såfremtdu er i behandling med speciel medicin, ´skal dette medbringes med mindre andet er aftalt. Der er mulighed for selv at administrere medicin under indlæggelsen, det er blot vigtigt, at dette altid aftales med personalet. Medbragt medicin, vil af sikkerhedsmæssige årsager blive opbevaret aflåst. Dette vil blive udleveret igen ved udskrivelsen. Hvis du er i tvivl om hvilken medicin du får, eller hvorfor, kan du altid bede personalet om en gennemgang. Værdigenstande: Det tilrådes ikke at have værdigenstande i afdelingen. Disse opbevares på eget ansvar. Vi har dog i afdelingen mulighed for at låse tasker og lignende inde, under f.eks. operation. Mobiltelefon, iPad mm.: Brugen af elektroniske enheder er tilladt under hensyntagen til medpatienter. Vi henstiller dog til, at de er sat på lydløs. Husk selv at medbringe diverse oplader(e) og evt. forlængerledning. Der er gratis adgang til internettet via gaestenet. Kontakt personalet for mere information. TV forefindes i opholdsstuen på forpladsen ved elevatorerne samt på de fleste stuer. Mad og drikke: Der serveres tre hovedmåltider dagligt: Morgenmad:fra kl. 07.45 08.30 Frokost:fra kl. 11.30 12.30 Aftensmad:fra kl. 17.30 18.15 Der forefindes mellemmåltider og drikkevarer på vognen foran køkkenet ellers er I altid velkomne til at kontakte personalet ved behov. Mad bestilles via personalet på afdelingen. Det kan være vurderet at der er behov for specielle konsistenser eller sondekost dette vil altid være vurderet ved en ergoterapeut med speciale i synkefunktion. Ved tvivl, kontakt personalet. Maden kan indtages både på stuen eller i opholdsstuen. Mad til pårørende kan bestilles særskilt mod betaling. Derudover er der både kantine og minimarked i hospitalets stueetage. Vi beder om at der ikke medbringes kølemad, da vi har begrænset opbevaringsplads til dette. Stuegang: Der er læger tilstede i afdelingen fra kl. ca. 09 -14. Der kommer ikke nødvendigvis en læge og taler med jer hver dag, såfremt der er lagt en plan. Pårørende er altid velkomne til at deltage i stuegang. Overnatning: Pårørende har mulighed for at bestille overnatning på patienthotellet ved Odense Universitetshospital. Ved akut indlæggelse af kritisk karakter, kan pårørende overnatte første nat uden beregning. I særlige tilfælde, f.eks. når børn er indlagt, kan overnatning på Neurokirurgisk Sengeafsnit U1 aftales med plejepersonalet. 2/3
Download PDF fil