Introduktion For at samarbejdet mellem hjælpere og personale på RCS kan fungere bedst muligt, er der visse praktiske oplysninger, du har brug for at kende til. Er der tvivlsspørgsmål eller andre uklarheder, er du velkommen til at spørge personalet. Rapport og vagtskifte kl. 7.00 7.15 kl. 15.00-15.15 kl. 23.00-23.15 - Så vidt det er muligt, bedes du undgå at ringe eller forstyrre inden for disse tidsrum. Hygiejne på hospital Jo flere mennesker der færdes på afdelingen, des større risiko er der for spredning af bakterier. Personalet bærer uniform, hvilket er en del af hospitalshygiejnen. Som hjælper har du dit eget tøj på, med egne bakterier, og må derfor kun færdes i begrænset omfang på afdelingen. Vi forventer, at du møder op på afdelingen og er påklædt praktisk og præsentabelt; • Ærmer til albuerne eller kortere af hensyn til hygiejnen. Af samme grund må du ikke have løsthængende langt hår, armbåndsure eller fingerringe. • For at undgå risikoen for at krænke brugeren og de pårørendes blufærdighed, sørg da for at bukser eller nederdel går til knæene, og undgå alt for dyb udskæring i blusen • Hav hensigtsmæssige og støjsvage sko på eller tag evt. skiftesko med • Når du er på arbejde, må du ikke have kunstige negle, lange negle eller bruge neglelak, da det er kilde til stor bakteriespredning Sygeplejeartikler, sengetøj og håndklæder m.m. Som hjælper har du ikke adgang til linneddepotet eller skabene på gangen. Personalet på stuen hjælper med at finde de ting, der skal bruges. Det er heller ikke tilladt selv at gå i køkkenet, grundet den store risiko for bakteriespredning. Spørg plejepersonalet, hvis du mangler noget fra køkkenet. Du må gerne gå i afdelingens skyllerum. Her skal du kunne arbejde selvstændigt 3
Download PDF fil