Side 2
Fysioterapi i forbindelse med en åben lungeoperation - øvelser Øvelse 5 Lav store cirkler med armene ved at føre dem ind foran kroppen og op over hovedet, mens du ånder ind. Før armene ud til siden og ned, imens du puster ud. Øvelse 6 Stå med let bøjede ben og bevæg dine knæ i små fjedrene bevægelser, mens du laver skisving med armene. Udfør øvelsen ca. 1 minut. Sådan laver du vejrtrækningsøvelser Sid behageligt med rank overkrop og god støtte i lænden. Forsøg at slappe af i skuldre, brystkasse og nakke. Læg din hånd på mellemgulvet, lige under ribbenene. Tag en dyb indånding gennem næsen og pust langsomt ud gennem munden. Gentag 5-10 gange og lav gerne øvelserne flere gange dagligt. 2/2