Forkalkning af legemspulsåren (Bukseprotese) Til patienter og pårørende Vælg farve Operation for åreforkalkning i legems- og bækkenpulsåre med isættelse af bukesprotese. Velkommen til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, OUH. Formålet med denne pjece er at informere dig om det typiske forløb i forbindelse med den operation, du skal have udført. Du bliver indlagt med henblik på operation for åreforkalkning i legems- og/eller bækkenpulsårerne. Ud over at beskrive det sædvanlige forløb giver denne pjece en række oplysninger om den operation, du skal gennemgå, og hvad du selv kan gøre for at komme godt over den. Visse sygdomme hos den enkelte patient kan bevirke, at der kan forekomme afvigelser fra det skitserede. Beskrivelse af sygdommen Åreforkalkning er en følge af aflejring af kolesterol og kalk i pulsårevæggen. Det giver en forsnævring eller tillukning af pulsåren med deraf følgende nedsat blodforsyning til benene. Symptomer kan være smerter i benene ved gang, smerter i fødderne i hvile, fod- eller bensår eller i værste fald koldbrand. Før indlæggelsen Du vil blive indkaldt til i Afdeling T's Ambulatorium til forambulant undersøgelse. Der vil der blive foretaget supplerende undersøgelser og samtale vedrørende operationen. Blandt andet skal der tages blodprøver og et hjertediagram (ekg). Du skal undersøges af en speciallæge, der optager journal. Samme læge vil sammen med en syge- plejerske gennemføre informationssamtale vedrørende den planlagte operation. Du kommer også til at tale med en narkoselæge om bedøvelse og smertebehandling i forbindelse med den planlagte operation. Du bliver herefter bedt om at give dit samtykke til bedøvelse og operation. Du får udleveret yderligere informationsmateriale, herunder et telefonnummer, du kan ringe til ved evt. spørgsmål. Herefter kan du gå hjem indtil operationen. Du vil få udpeget en sundhedsfaglig kontaktperson, oftest den læge, der skal operere dig. Din kontaktperson vil være behjælpelig med yderligere information, hvis du har spørgsmål vedrørende din sygdom og behandling under dit aktuelle indlæggelsesforløb. Du får udleveret et visitkort med lægens navn. Der kan være nogen ventetid på de forskellige undersøgelser og samtaler. Odense Universitetshospital Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T Tlf. 65412402 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odet Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdt x 1/4 Materiale nr: 164957 13.12.2022

    ...