Dræn mellem lungehinder Patientvejledning Vælg farve Hvor ligger drænet? Drænet ligger mellem de to lungehinder og sikrer, at eventuel luft og væske kan komme væk, så du får en bedre vejrtrækning. Drænposen er indrettet så luft og væske kan komme ud i posen, men ikke tilbage i drænet. Daglig hygiejne Hvis du kun er hjemme med drænet i en kortere periode, skal den sterile drænforbinding blive på, mens du tager bad. Forbindingen skal skiftes hver 3. dag eller hvis den er løs eller gennemsivet. Hvis du skal have permanent dræn: Du må gerne tage brusebad, når du har dræn, men forbindingen skal af først. Der kan bruses omkring drænet eller vaskes med uparfumeret sæbe. Herefter lægges der igen forbinding over drænet. Posen tømmes mindst en gang dagligt for luft og væske. Hvis der kommer væske, skiftes posen hver 7. dag. Hvis der kun kommer luft, er det tilstrækkeligt at skifte hver 14. dag. Ved poseskift skal drænet kortvarigt afklemmes med den udleverede klemmeskrue. Du bør dagligt være opmærksom på: • Ændring i din vejrtrækning. • At tråden, der holder drænet, stadig er der. • Infektionstegn (tiltagende hævelse og rødme) ved drænet. Det kan være en god ide at kontrollere din temperatur, hvis du er i tvivl. • Mængde og/eller udseende af væske/luft. Hvis der er markante ændringer bør læge kontaktes. Hævelse i huden, der føles som knitren, når du trykker på den kan skyldes, at luften ikke kommer ud gennem drænet, men under huden. • Kontakt læge med henblik på kontrol. Hvis du er i tvivl: Kontakt egen læge. Ved spørgsmål kan du evt. kontakte Afdeling T1 på tlf. 6541 1524 Praktiske oplysninger: Hvordan tjekker jeg, om poserne kan bruges? Pust luft i den lukkede pose. Hvis du herefter ikke kan presse luften ud, er posen i orden. Hvor er posen placeret, når jeg sover? Posen placeres med sikkerhedsnål i tøjet. Posen tømmes for luft og væske inden du går i seng. Læg evt. en pose løst om drænposen for at undgå spild på sengetøjet. Hvem sørger for poser og kulfiltre? Hvis det er for en begrænset periode er det udskrivende sygehus ellers er det din hjemstedskommune. Odense Universitetshospital Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odet Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdt x 1/2 Materiale nr: 164568 29.04.2021