Mediastinoskopi Det er vigtigt, at du har udfyldt de fremsendte papirer. Specielt er det vigtigt, at oplyse hvilken medicin du tager, og om der er noget, du er overfølsom overfor. Vi har også brug for at vide, om du har andre sygdomme eller tidligere har været indlagt på sygehus. Både kirurgi og bedøvelse er et tilbud, som du skal give dit samtykke til. Dette vil blive indført i journalen. Operationsdagen Du må ikke spise 6 timer før operationen (faste), men du må drikke vand og saft (ikke mælkeprodukter) indtil 2 timer før operationen. Du skal gå i bad om morgenen. Vi henviser til den udleverede pjece "Vask dig grundigt før operationen". På operationsafsnittet bliver du modtaget af narkose- og operationspersonalet. Som led i vores sikkerhedssystem vil du blive bedt om at sige dit navn og cpr. nr. Du vil også blive spurgt om, om du ved, hvad der skal ske. Når du har lagt dig til rette på lejet, vil bedøvelsen blive indledt. Operations- området afvaskes sterilt. Kirurgen indleder nu operationen som det er aftalt. Mediastinoskopi er en kikkertundersøgelse, hvor kikkerten føres ned langs med luftrøret gennem et lille snit nederst på halsen. Ved undersøgelsen tages der vævsprøver af svulster og lymfeknuder beliggende langs med luftrøret. Vævsprøverne sendes til undersøgelse i mikroskop umiddelbart efter operationen er færdig. Huden lukkes med usynlig tråd, som opløser sig selv. 2/3
Download PDF fil