Side 1
Kikkertundersøgelse (øsofagoskopi) Til patienter og pårørende Vælg farve Velkommen til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, OUH Formålet med denne pjece er at informere dig om det typiske forløb i forbindelse med kikkertundersøgelse og behandling for lidelse i spiserøret. Hvad er en øsofagoskopi En øsofagoskopi er en kikkertundersøgelse af spiserøret (øsofagus). Ved denne undersøgelse føres en bøjelig kikkert (ca. 1 cm i diameter) ned gennem svælg og spiserør til mavesækken. På vej ned gennemses spiserørets slimhinde, og ofte tages én eller flere vævsprøver. Kikkerten er specielt velegnet til at undersøge spiserøret, men mavesækken efterses ved samme lejlighed og ofte er det også muligt at se ud i tolvfingertarmen. Behandling af sygdomme i spiserøret, for eksempel udblokning af forsnævringer, kan ofte foretages ved samme lejlighed, idet der kan føres forskellige instrumenter ned gennem kanaler i kikkerten. Både kikkertundersøgelsen og den eventuelle behandling foretages i fuld bedøvelse. Undersøgelsen varer fra 10 minutter til en halv time. Når du er helt vågen efter bedøvelsen, får du lov til at drikke og spise. Der kan dog være undtagelser fra denne regel, afhængig af hvilken behandling, der er foretaget i forbindelse med undersøgelsen. Du vil i så fald få nærmere besked om dette i forbindelse med undersøgelsen. Har du sukkersyge? Har du sukkersyge, er det vigtigt, at du kontakter afdelingen på telefonnummeret anført i indkaldelsen. Forberedelse til øsofagoskopi Du må ikke indtage faste fødeemner eller mælkeprodukter i 6 timer forud undersøgelsen/ /behandlingen. Du må ikke ryge efter midnat aftenen før undersøgelsen. Tynde væsker, saft eller lignende må indtages indtil 2 timer før. Såfremt du har sukkersyge, må du kun drikke vand. Du skal tage din sædvanlige medicin om morgenen, dog senest 2 timer før undersøgelsen. I specielle tilfælde kan det dog være nødvendigt at være på flydende et helt døgn forud for undersøgelsen/behandlingen. Du vil i så fald få besked om dette. På operationsgangen anlægges en plastiknål i en blodåre i armen til brug ved bedøvelsen. Odense Universitetshospital Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T 5000 Odense C Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odet Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdt x 1/2 Materiale nr: 162982 04.02.2021