Side 1

Hjerteoperation Til patienter og pårørende Vælg farve Information om dit behandlingsforløb Din forberedelse før indlæggelse Inden operation skal du måske holde pause med noget af din medicin. Medbring din medicin i originalpakning. Hjertemagnyl Hvis du får Hjertemagnyl, skal du fortsætte med dette som vanligt. Medicin du skal holde pause med: Blodfortyndende medicin 7 dage før indlæggelsen skal du holde pause med: Plavix/Clopidogrel, Prasugrel/Efient, Grepid, Cloriocard samt Fiskeolie. 5 dage før indlæggelsen skal du holde pause med: Persantin, Asasantin, Brilique, Pradaxa, Xarelto, Lixiana, Eliquis, Rivaroxaban, Ticagrelor og Marcoumar. 2 dage før indlæggelsen skal du holde pause med: Marevan. Medicin mod depression 1 dag før indlæggelse skal du holde pause med: Lithium. Alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke drikker mere end 10 genstande om ugen uanset, om man er mand eller kvinde og at man ikke drikker mere end fire genstande på samme dag. Dagligt indtag af alkohol forringer operationsresultatet og giver komplikationer. Drikker du mere end det anbefalede, skal du oplyse det til lægen. Din operation kan blive aflyst, hvis det ikke overholdes. Rygning Du må ikke ryge i ugerne op til operationen. Hvis du stopper med at ryge, vil dit operationssår hele bedre. Odense Universitetshospital Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T Tlf. 65 41 24 04 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odet Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdt x 1/3 Materiale nr: 122198 19.02.2024

    ...