Forkalkning i benets pulsåre Til patienter og pårørende Vælg farve Operation for åreforkalkning i benets pulsåre med isætning af en kunstig blodåre Velkommen til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, OUH Formålet med denne pjece er at informere dig om det typiske forløb i forbindelse med den operation, du skal have udført. Du bliver indlagt med henblik på en operation for åreforkalkning i benet. Ud over at beskrive det sædvanlige forløb, giver denne pjece en række oplysninger om den operation, du skal gennemgå, og hvad du selv kan gøre for at komme godt over den. Visse sygdomme hos den enkelte patient kan bevirke, at der kan forekomme afvigelser fra det skitserede. Beskrivelse af sygdommen Åreforkalkning er en følge af aflejring af kolesterol og kalk i pulsårevæggen. Det giver anledning til forsnævring eller tillukning af pulsåren med deraf følgende nedsat blodforsyning til benet. Symptomer kan være smerter i benet ved gang, smerter i foden i hvile, sår på fod eller underben, eller i værste fald koldbrand. Hvordan foregår et sædvanligt forløb? Før operation • Du bliver indkaldt til afdeling T´s for- ambulatoriet. • Du taler med en læge, der optager journal. • Du får taget blodprøver og evt. hjertediagram (ekg). Du taler med en narkoselæge om bedøvelse. • Du taler med en kirurg om selve operationen, hvordan den foregår, herunder hvilke komplikationer der kan opstå. I træffer i fællesskab beslutning om operation. • Du bliver herefter bedt om at give dit samtykke til bedøvelse og operation. • Du vil få udpeget en sundhedsfaglig kontaktperson, oftest den læge, der skal operere dig. Din kontaktperson vil være behjælpelig med yderligere information, hvis du har spørgsmål vedrørende din sygdom og behandling under det aktuelle indlæggelsesforløb. Du får udleveret et visitkort med lægens navn. • Du får barberet hårene væk i operationsområdet og skal i bad. Dette kan evt. foregå på selve operationsdagen. • Du skal faste 6 timer før operationen (gælder mad og tobak) og må drikke ikke mælkeholdig væske indtil 2 timer før operationen. Operationsdagen Du må efter aftale med narkoselægen tage vigtig medicin om morgenen. På operationsstuen modtages du af narkose- og operationspersonale. Odense Universitetshospital Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T J. B. Winsløws Vej 4 . 5000 Odense C Tlf. 65 41 24 02 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odet Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdt x 1/2 Materiale nr: 114367 20.01.2023