Maze-operation Operationsdagen • Du skal drikke 2 glas saft tidligt om morgenen. • Du må efter aftale med plejepersonalet tage vigtig medicin om morgenen. • På operationsstuen modtages du af narkose- og operationspersonale. Du får lagt en lille plasticslange i en blodåre til medicin og væske under operationen, eventuelt anlagt smertekateter i ryggen. Herefter bliver operationsstedet vasket sterilt og afdækket. Operationen • Kikkertoperationen foregår i fuld bedøvelse og varer cirka 3 timer. • Operationen foregår på ydersiden af hjertets forkamre, hvor kirurgen kortvarigt afklemmer og varmepåvirker således, at der dannes en labyrint af sammenhængende striber, som de elektriske impulser ikke kan passere. • I forbindelse med operationen anlægges to dræn til lungerne og der implanteres en lille båndoptager foran venstre armhule Efter operationen • Efter operationen flyttes du til Intensiv Afdeling VITA, hvor du ligger til observation og eventuelt overnatter første døgn. Herefter flyttes du tilbage til sengeafsnittet. • Du må spise og drikke om aftenen efter operationen. • De to dræn til lungerne fjernes sædvanligvis få timer efter indgrebet, så snart du har været oppe at sidde. • Det er vigtigt at komme ud af sengen allerede om aftenen efter operationen. Personalet vil hjælpe dig. Selv om du får smertestillende medicin, kan du forvente lidt ømhed omkring operationssåret. 2/3
Download PDF fil