Side 1

Maze-operation Til patienter og pårørende Vælg farve Kikkertoperation for uregelmæssig hjerterytme (atrieflimren) Velkommen til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T Formålet med disse sider er at informere dig om det typiske forløb i forbindelse med den operation, du skal have udført. Du bliver indlagt til operation for uregelmæssig hjerterytme i hjertets forkammer (atrieflimren). Ud over at beskrive det sædvanlige forløb giver vi også en række oplysninger om den operation, du skal gennemgå, og hvad du selv kan gøre for at komme godt over den. Visse sygdomme hos den enkelte patient kan bevirke, at der kan forekomme afvigelser fra det skitserede. Beskrivelse af sygdommen Forkammerflimren (atrieflimren) er en uregelmæssig hjerterytme, der foregår i hjertets forkammer. Forkammerflimren er den mest almindelige elektriske forstyrrelse i hjertet, som resulterer i uregelmæssig hjerterytme. Forkammerflimren skyldes en forstyrrelse i hjertets elektriske impuls, der får hjertets forkamre (atrierne) til at trække sig sammen hurtigere end normalt. Behandling Behandling for atrieflimren foregår som en kikkertbehandling via 3 huller i højre og venstre side af brystet. Kirurgen vil samtidig lukke auriklet fra venstre forkammer. Auriklet er den udposning fra forkammeret, hvor over 90% af blodpropdannelsen sker i forbindelse med atrieflimren. Kikkertoperation for forkammerflimren er ikke en egentlig hjerteoperation, da den foretages på ydersiden af hjertets forkamre. Hvordan foregår et sædvanligt forløb? Dagen før operationen • Du bliver modtaget i sengeafsnittet af plejepersonalet. • Du taler med en sygeplejerske. • Du får taget blodprøver, røntgenbillede af dine lunger og hjertediagram (EKG). • Du kommer til en ekkoundersøgelse af hjertet udefra. • Du taler med en kirurg om selve operationen, hvordan den foregår, herunder hvilke komplikationer, der kan opstå. • Du taler med en narkoselæge om bedøvelse og smertebehandling. • Du bliver herefter bedt om at give dit samtykke til bedøvelse og operation. • Du får fjernet håret på brystkassen og skal i bad. Dette kan evt. foregå på selve operationsdagen. • Du skal faste 6 timer før operationen (gælder mad og tobak) og må drikke ikke mælkeholdig væske indtil 2 timer før operationen. Odense Universitetshospital Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T J. B. Winsløws Vej 4 . 5000 Odense C 65 41 24 04 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odet Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdt x 1/3 Materiale nr: 113860 07.10.2020

    ...