Ståltrådsfjernelse Til patienter og pårørende Vælg farve Information til patienter, der skal have fjernet ståltråd efter hjerteoperation Formålet med denne patientpjece er at informere dig om forløbet i forbindelse med at få fjernet ståltråde efter en tidligere hjertekirurgisk operation. Cirka 2% af de patienter, der har fået foretaget et hjertekirurgisk indgreb med åbning af brystbenet på langs (sternotomi) og efterfølgende lukning med ståltråde, får gener i form af smerter fra ståltråden. Nogle patienter mærker generne tidligt efter operationen, andre måneder til år efter. Ståltrådene fjernes tidligst 3 måneder efter operationen, idet brystbenet skal være vel helet. Før fjernelse af ståltråde Du har været til en ambulant undersøgelse i hjertekirurgisk ambulatorium med henblik på at få vurderet indikation for fjernelse af ståltråde. Operationsdagen • Du møder fastende i sengeafsnit på dagen. Du skal være fastende 6 timer før operationen, men må drikke vand og saft (ikke mælkeprodukter) indtil to timer før operation. • Du modtages i sengeafsnit og taler med plejepersonale. • Du får taget blodprøver. • Dit blodtryk og puls måles og du bliver vejet . • Du taler med en narkoselæge. Postoperativt Efter operationen bliver du kørt til opvågning (af kort varighed) på VITA. Efter opvågning køres du tilbage til sengeafsnittet, hvor plejepersonalet vil måle blodtryk, puls og temperatur efter behov. De vil ligeledes tilse din forbinding og spørge, om du har behov for smertestillende medicin. Når du er vågen og klar efter operation, kan du udskrives. Da du har været i fuld bedøvelse, må du ikke selv køre hjem samme dag. Forbindingen kan fjernes 2 døgn efter operationen. Eventuelle smerter vil almindeligvis kunne behandles med tablet Panodil eller tablet Ibuprofen. Generne efter indgrebet forsvinder almindeligvis efter et par uger. Opstår der problemer, bedes du kontakte egen læge. Komplikationer Efterfølgende sårinfektion forekommer hos 2-3% af patienterne. Odense Universitetshospital Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T Tlf. 65 41 24 04 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odet Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdt x 1/1 Materiale nr: 113488 16.09.2024