Forkalkning i bækkenpulsåre • Du skal faste 6 timer før operationen (gælder mad og tobak) og må drikke ikke mælkeholdig væske indtil 2 timer før operationen. På operationsdagen Du må efter aftale med narkoselægen tage vigtig medicin om morgen. På operationsstuen modtages du af narkose- og operationspersonale. Du får lagt en lille plastikslange i en blodåre til medicin og væske under operationen og bliver forsynet med overvågningsudstyr. Du kommer i fuld bedøvelse. Herefter bliver operationsområdet vasket sterilt og afdækket. Operationen Operationen varer normalt ca. 1-2 timer. Du får et operationssår i begge lysker og begge lyskepulsårer bliver frilagt. Du får anlagt en omkørsel (bypass) under huden hen over skambenet fra den ene lyskepulsåre til den anden med en kunstig åre. Den kunstige åre bliver syet til slidser, som laves i dine egne lyskepulsårer. Herefter lukkes operationssårene med udvendige sting, der senere skal fjernes. Efter operationen Efter operationen kommer du til opvågningsafsnit COPA og herefter kommer du tilbage til sengeafsnittet, hvor plejepersonalet måler puls og blodtryk og kigger til forbindinger. 2/3
Download PDF fil