Side 1
Forkalkning i benets pulsårer Til patienter og pårørende Vælg farve Operation for åreforkalkning i benet med oprensning i lyskepulsåren Velkommen til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T Formålet med denne pjece er at informere dig om det typiske forløb i forbindelse med den operation, du skal have udført. Du bliver indlagt med henblik på operation for åreforkalkning i pulsåren i lysken. Ud over at beskrive det sædvanlige forløb, giver denne pjece en række oplysninger om den operation, du skal gennemgå, og hvad du selv kan gøre for at komme godt over den. Visse sygdomme hos den enkelte patient kan bevirke, at der kan forekomme afvigelser fra det skitserede. Beskrivelse af sygdommen. Denne operation tilbydes i tilfælde af åreforkalkning. Åreforkalkning er en følge af en aflejring af kolesterol og kalk i pulsårevæggen. Det giver anledning til forsnævring eller tillukning af pulsåren til benet med deraf følgende nedsat blodforsyning til foden. Symptomer kan være smerter i benene ved gang, smerter i foden i hvile, sår på foden eller underbenet, eller i værste fald koldbrand. Hvordan foregår et sædvanligt forløb? Før operation • Du møder i afdeling T´s for ambulatorie. • Du taler med en læge, der optager journal. • Du får taget blodprøver og evt. et hjertediagram (EKG). • Du taler med en narkoselæge om bedøvelse (fuld bedøvelse)og evt. smertebehandling. • Du taler med en kirurg om selve operationen, hvordan den foregår, herunder hvilke komplikationer, der kan opstå. I træffer i fællesskab beslutning om operation. • Du bliver herefter bedt om at give dit samtykke til bedøvelse og operation. • Du vil få udpeget en sundhedsfaglig kontaktperson, oftest den læge, der skal operere dig. • Din kontaktperson vil være behjælpelig med yderligere information, hvis du har spørgsmål vedførende din sygdom og behandling under det aktuelle indlæggelsesforløb. Du får udleveret et visitkort med lægens navn. • Du skal have barberet hårene væk i operationsområdet og du skal i bad. Dette kan evt. også foregå på operationsdagen. • Du skal faste 6 timer før operationen (gælder mad og tobak) og må drikke ikke mælkeholdig væske indtil 2 timer før operationen. Odense Universitetshospital Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T J. B. Winsløws Vej 4 . 5000 Odense C Tlf. 65 41 24 02 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odet Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdt x 1/2 Materiale nr: 109764 16.12.2022