Side 2
Udvidelse af legemspulsåren (Aortaaneurisme) Du får tilsendt en operationsdato og yderligere informationsmateriale, herunder et telefonnummer, du kan ringe til ved evt. spørgsmål. Herefter kan du gå hjem indtil dagen før operationen. Du vil få udpeget en sundhedsfaglig kontaktperson, oftest den læge, der skal operere dig. Din kontakt- person vil være behjælpelig med yderligere information, hvis du har spørgsmål vedrørende din sygdom eller behandling under aktuelle indlæggelsesforløb. Du kan få udleveret et visitkort med lægens navn. Der kan være nogen ventetid på de forskellige undersøgelser og samtaler. Dagen før operationen Du bliver modtaget i sengeafsnittet af plejepersonalet. Du får barberet håret væk ved operationsstedet og skal i bad. Dette kan evt. foregå på selve operationsdagen. For at undgå dyb årebetændelse i benenes blodårer som følge af sengelejet, får du blodfortyndende medicin som indsprøjtning hver aften efter operationen og til udskrivelsen. Du skal faste 6 timer (gælder mad og tobak) før operationen og må drikke ikke mælkeholdig væske indtil 2 timer før operationen. Operationsdagen Du skal tage din medicin om morgenen kl. 06.00 efter narkoselægens anvisning. På operationsstuen modtages du af narkose- og operationspersonale. Du får lagt en lille plastikslange i en blodåre til medicin og væske under operationen, anlagt kateter i blæren, smertekateter i ryggen og bliver bedøvet af narkoselægen. Herefter bliver operationsstedet vasket sterilt og afdækket. Operationen Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer 2-3 timer. Ved operationen kommer man ind til legemspulsåren gennem et længde- eller tværgående operationssår på maven. Hvis udposningen omfatter større dele af bækkenpulsårerne, får du også operationssår i lyskerne. Den udvidede del af legemspulsåren og/eller bækkenpulsårerne erstattes af en kunstig pulsåre. 2/4
Side 3
Udvidelse af legemspulsåren (Aortaaneurisme) Efter operationen Efter operationen flyttes du på intensiv afdeling VITA til observation og behandling. Der vil du normalt blive til næste morgen efter stuegang, hvorefter du flyttes til sengeafsnittet. Du må spise og drikke om aftenen efter operationen. Selvom din appetit er mindre, er det vigtigt at spise og drikke for at komme til kræfter. Du kan forvente, at der går et par dage, før maven går i gang. Dette kan medføre, at maven bliver oppustet og du kan få kvalme. Det er vigtigt at komme ud af sengen allerede om aftenen. Personalet vil hjælpe dig. Du får vejledning af en fysioterapeut i vejrtrækningsøvelser (for at nedsætte risikoen for lunge- betændelse under indlæggelsen) og i, hvordan du bedst kommer i og ud af sengen. Du skal ud at gå flere gange daglig de følgende dage. Selv om du får smertestillende medicin, kan du forvente ømhed omkring operationssåret. Det er normalt, at der ophobes væske i kroppen de første døgn efter operationen, hvorfor du vil blive vejet dagligt. Blærekateteret får du fjernet dagen efter operationen. Smertekateteret får du fjernet 3-4 dage efter operationen. Du skal regne med at være indlagt 5-7 dage efter operationen. Efter udskrivelsen Du skal have fjernet trådene hos din egen læge 10-12 dage efter operationen. Du skal regne med 6-8 ugers rekreation og være indstillet på, at du i denne periode kan være træt. Det er vigtigt, at du får motion gerne i form af gåture 1/2 - 1 time daglig. Den fysiske aktivitet bør løbende øges. Du må ikke løfte tunge ting eller udføre hårdere fysisk aktivitet som havearbejde, sport og lignende de første 6 uger. Du må gerne cykle. Hvis du er ryger, må vi stærkt anbefale ophør med dette for at nedsætte risikoen for nedenstående komplikationer. Hvilke komplikationer kan der være? Du kan få komplikationer i form af betændelse i såret, ændret følesans på indersiden af låret samt en sjælden gang betændelsesreaktion omkring den kunstige åre. Endvidere kan der tilstøde komplikationer fra hjerte og lunger, (f.eks. blodprop i hjertet eller lungebetændelse) og i sjældne tilfælde fra nyrerne eller tarmen. Hvis du er mand, kan operationen påvirke din potens, tal evt. med lægen om det ved indlæggelsen. 3/4
