Side 1

Udvidelse af legemspulsåren (Aortaaneurisme) Til patienter og pårørende Vælg farve Operation for udvidelse af legems- og/eller bækkenpulsårer med isætning af kunstig åre Velkommen til Hjerte-, Lunge- og Karkirugisk Afdeling T, OUH Formålet med denne information er atoplyse dig om det typiske forløb i forbindelse med den operation, du skal have udført. Du bliver indlagt med henblik på operation for en udposning på legemspulsåren. Ud over at beskrive det sædvanlige forløb giver denne information en række oplysninger om den operation, du skal gennemgå, og hvad du selv kan gøre for at komme godt over den. Visse sygdomme hos den enkelte patient kan bevirke, at der kan forekomme afvigelser fra det skitserede. Beskrivelse af sygdommen Udposningen opstår på grund af en svækkelse i pulsårevæggen med deraf følgende ophævelse af væggens elasticitet. Pulsårevæggen kan derfor give efter for blodtrykket og langsomt udvide sig som en ballon, der ubehandlet kan ende med at briste. Udposningen findes oftest i den nederste del af legemspulsåren men kan også medinddrage en eller begge bækkenpulsårer. Udposningen giver sjældent gener i starten og findes oftest ved et tilfælde. Hvis udposningen vokser, kan den give gener med smerter i maven eller ryggen. Når udposningen af legemspulsåren er mindre end 5-5,5 cm, er der kun en meget lille risiko for, at pulsåren brister. Når udposningen er over 5-5,5 cm, stiger risikoen for at udposningen kan briste og derfor er du tilbudt en forebyggende operation. Hvordan foregår et sædvanligt forløb? Før indlæggelsen Du vil i god tid før den planlagte operation blive indkaldt i Karkirurgisk Ambulatorium til forambulant undersøgelse. Der vil blive foretaget supplerende undersøgelser og samtale vedrørende operationen. Blandt andet skal der tages blodprøver og et hjertediagram (EKG). Du skal undersøges af en speciallæge, der optager journal. Samme læge vil sammen med en sygeplejerske gennemføre informationssamtale vedrørende den planlagte operation. Du kommer også til at tale med en narkoselæge om bedøvelse og smertebehandling i forbindelse med den planlagte operation. Du bliver herefter bedt om at give dit samtykke til bedøvelse og operation. Odense Universitetshospital Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odet Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdt x 1/4 Materiale nr: 104254 18.01.2023

    ...