Side 2

Kikkertundersøgelse af tyk - og endetarm Fra 5 dage før undersøgelsen Du må spise næsten, hvad du plejer, men du skal indtage en 'kernefri' kost, f.eks. undgå kernebrød, fuldkornsbrød, vindruer, tomater. Tager du loppefrøskaller (fx HUSK) holdes der pause med det. Dagen før undersøgelsen Indtil kl. 19 må du spise "en let kost". Dette kan bestå af kogt, lyst kød (kylling, fisk), pasta, kogte kartofler, lyst brød uden kerner (toast), kogt æg. Efter kl. 19 må du ikke spise fast føde eller mælkeprodukter. Du må indtage tynde væsker uden "fyld" indtil 2 timer før mødetid. Herefter skal du faste. Udtømningen giver diarré, men kan også medføre kvalme, hovedpine og kuldefornemmelse. Tynde væsker: • Klar suppe/bouillon uden fyld • Saft • Sodavand • Juice (uden frugtkød) • Vand • Kaffe (uden mælk eller fløde) Sådan forbereder du PLENVU Klokken 19: Tag dosis 1 af udrensningsmidlet Plenvu. (Du kan med fordel lave blandingen 1-2 timer før du skal indtage det og stille det i køleskabet) • Hæld indholdet af dosis 1 i en beholder, der kan rumme 500 ml. • Tilsæt 500 ml koldt vand og rør indtil pulveret er opløst. Dette kan tage op til 8 minutter. • Drik blandingen langsomt indenfor 30 minutter. • Drik yderligere 500 ml væske inden for de næste 30 minutter. Når du har drukket Plenvu-blandingen, får du tynd afføring i løbet af nogle timer. På dagen for koloskopien 4 timer før koloskopien: Tag dosis 2 af udrensningsmidlet Plenvu: • Hæld indhold af dosis 2 brevene (både A og B) i en beholder, der kan rumme 500 ml. Tilsæt 500 ml koldt vand og rør, indtil pulveret er opløst. Dette kan tage op til 8 minutter. • Drik blandingen langsomt i løbet af 30 minutter. • Drik yderligere minimum 500 ml væske inden for de næste 30 minutter. Når du har drukket Plenvu-blandingen, kan du forvente, at du igen får tynd afføring. Du må drikke tynde væsker indtil 2 timer før mødetid. Herefter skal du faste. Du skal ikke forvente at kunne arbejde denne dag. Inden undersøgelsen lægges et tyndt plastik- kateter i en blodåre i hånden. Kateteret kan anvendes til at give sovemedicin. Undersøgelsen Det er nødvendigt at blæse lidt luft ind i tarmen, og der kan være steder, som er vanskelige at passere. Dette kan forbigående give ubehag og smerter. Her kan gives medicin. Der kan smertefrit tages vævsprøver og fjernes polypper. Undersøgelsen varer 1/2 - 1 time. Med forberedelse og efterfølgende observationstid kan der gå 2-4 timer inden, du er klar til at komme hjem. Du skal være opmærksom på, at der kan være ventetid mellem mødetidspunkt og selve undersøgelsen. Du kan ikke forvente at have pårørende med til undersøgelsen. 2/3

Side 3

Kikkertundersøgelse af tyk - og endetarm Efter undersøgelsen Hvis du har fået medicin, skal du hvile lidt, og du må ikke køre bil eller betjene maskiner før næste dag. Derfor skal du arrangere at komme hjem enten med bus/tog eller aftale at blive hentet. Du får besked om resultatet af undersøgelsen. Hvis der er fjernet polypper eller taget vævsprøver, kan der komme lidt blod med afføringen efterfølgende. Risiko og komplikationer ved undersøgelsen Komplikationer er meget sjældne, men de kan opstå. Der kan opstå blødning, og der kan gå hul på tarmen. Du skal kontakte egen læge eller vagtlæge, hvis du indenfor den første uge får: • Svære mavesmerter • Blodig eller sort afføring • Høj feber Med venlig hilsen Personalet i Endoskopiafnit S, A og J 3/3

    ...