Side 2
Colitis ulcerosa og Crohns sygdom hvordan tages den medicinske behandling langt betændelsen strækker sig op i din tarm, vælger man enten stikpiller eller klysma/skum. Stikpiller Hvis du får ordineret stikpiller, er det for at opnå ekstra høj koncentration af den aktive medicin iendetarmen.Du kan med fordel tage stikpillen ved sengetid, da den er nemmere at holde på, når du ligger ned.Jo længere tid du kan holde på den, desto bedre virker medicinen.Skal du have flere stikpiller om dagen, så tag den anden først på dagen, når du, så vidt muligt, har tømt tarmen. • Stikpiller virker i de nederste 10-15 cm af tarmen • Start med at tage stikpillen ud af beskyttelsespakningen • Find den stilling du synes, passer dig bedst. Du kan med fordel ligge på siden, sidde på toilettet eller stå med det ene ben på toilettet eller en skammel • Stikpillen indføres nemmest, hvis den er fugtet med lidt koldt vand eller vaseline • OBS, hvis stikpillen kun er spids i den ene ende, skal du indføre den flade ende først. Når stikpillen er så langt oppe, at din finger rører ved endetarmsåbningen, kniber du endetarmsmusklen kraftigt sammen. Herved skubbes stikpillen op i tarmen, og du undgår, at den glider ud igen Klysma Klysma er flydende medicin, som optages i tarmslimhinden. Klysma vælges til behandling af de nederst 40-50 cm eller den venstre side af tyktarmen. Det virker overvejende lokalt, og giver derfor færre bivirkninger i resten af kroppen. Klysma gives ofte som en kur på 4-6 uger i forbindelse med opblussen i din sygdom. • Det er vigtigt at gennemføre kuren, selvom symptomerne aftager eller forsvinder undervejs. • Tag klysma til sengetid, da du bedre kan holde på væsken, når du ligger ned Lun klysma til stuetemperatur for bedre at kunne holde på det. Det kan gøres ved enten at lune den i håndvasken med varmt vand, eller tage klysmaet ind på maveskindet i ca. 20 minutter • Læg dig på et ekstra underlag (engangsunderlag eller håndklæde) • Vær opmærksom på at nogle væsker kan give misfarvning • Husk en affaldspose til den tomme flaske • Læg dig på venstre side - placer evt. en pude under hoften • Indfør spidsen af klysmaet i endetarmen. Indføringen kan lettes, hvis du smører spidsen med vaseline • Klem flasken langsomt sammen så væsken løber op i tarmen. Start med at klemme en lille smule op, så tarmen vænner sig til det. Vent et øjeblik og tøm flasken langsomt op i tarmen over nogle minutter • Klem endetarmsåbningen sammen og træk spidsen ud af endetarmen inden du slipper flasken, så du undgår, at væsken løber tilbage i flasken • Bliv liggende på venstre side i nogle minutter - vend dig om på ryggen og løft enden et øjeblik drej om på venstre side i nogle minutter igen og til sidst om på højre side i 10 minutter. På denne måde bliver væsken fordelt så højt op i tarmen som • Herefter kan du lægge dig til at sove på den side, du har lyst til • Jo længere tid du kan holde på klysmaet, desto længere tid, får det mulighed for at virke. Det er bedst, hvis du kan holde på det hele natten Skum Skum kan være et alternativ, hvis man har svært ved at holde på et klysma. Det har mindre volumen og en høj viskositet (det er meget tyktflydende og klæber sig til tarmen). Skum kan tages på det tidspunkt på dagen, der passer dig bedst, da du ikke behøver at ligge ned bagefter. • Kan tages både stående og liggende • Skummet doseres gennem en lille sprayflaske med applikator • Nogle spraydåser indeholder flere doser skum, mens andre kun er til engangsbrug • Opbevares ved stuetemperatur • Ryst dåsen i 20 sekunder • Nogle sprayflasker skal vendes på hovedet med pumpehovedet 2/3
Side 3
Colitis ulcerosa og Crohns sygdom hvordan tages den medicinske behandling • Applikatoren indføres i endetarmen så langt ind som muligt • Tryk pumpehovedet ned og hold trykket i ca. 2 sekunder • Slip pumpehovedet igen meget langsomt • Vent 10-15 sekunder inden du trækker applikatoren ud af endetarmsåbningen, så al skummet når at fordele sig i tarmen • Fjern applikatoren fra spraydåsen efter brug Injektion Injektion er en indsprøjtning af medicin gennem huden. Medicinen findes i engangssprøjter, som gives i underhuden (subkutant) på låret eller i maven. Selve indsprøjtningen gives i starten af en sygeplejerske i Dagafsnittet. Efter nogle gange lærer de fleste selv at tage indsprøjtningen. Du vil blive oplært i injektionsteknik, opbevaring af medicin m.v. af en sygeplejerske. Infusion Infusion er indgift af medicin gennem en blodåre. Behandlingen gives i Dagafsnittet 3/3

