Side 2
Golimumab Hvornår må du ikke få Golimumab Du må ikke få Golimumab, hvis der er tegn på infektion i kroppen. Hvis du føler dig sløj, er det en god ide at måle din temperatur. Kontakt Dagafsnittet og aftal, om du skal have behandling eller om tidspunktet skal ændres. Har du glemt en dosis ? For at opnå den bedste virkning bør dosis tages som aftalt. Indsprøjt den glemte dosis hurtigst muligt og fortsæt din oprindelige plan, hvis du er mindre end 2 uger forsinket. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis Kontakt Dagafsnittet hvis der er noget, du er i tvivl om. Kontrol af behandlingseffekt Når du er i behandling med Golimumab, skal du have taget blodprøver og indsende afføringsprøver med jævne mellemrum. Blodprøverne er bestilt fra Dagafsnittet og du får udleveret materiale til afføringsprøverne i forbindelse med besøg i ambulatoriet / Dagafsnittet. Derudover bedes du udfylde "mit skema" i app´en Mit Sygehus forud for dine besøg på afdelingen. Bivirkninger Det er med Golimumab som med mange andre lægemidler, hvis det har en virkning, kan det også have en bivirkning. Det er meget forskelligt fra person til person, hvor mange bivirkninger man får, og hvor alvorlige de er. Alle registrerede bivirkninger ses herunder. Meget almindelige (flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen) • Luftvejsinfektion Almindelige (højst 10 ud af 100 får bivirkningen) • Feber, Kraftesløshed, Reaktioner på indstiksstedet, Betændelse i mavens slimhinde, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Leverpåvirkning, Mavesmerter, Mundbetændelse, Tyktarmsbetændelse, Astma, Forhøjet blodtryk, Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Brystsmerter, Øget risiko for knoglebrud, Depression, Hovedpine, Svimmelhed, Søvnløshed, Ændring i hudens følesans, Betændelse i huden, Hudkløe, Hududslæt, Hårtab, Allergiske reaktioner, Infektioner Ikke almindelige (højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen) • Kræftsvulster, Blodprop, Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser, Lungesygdom, Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, For meget fedt i blodet, Forhøjet blodsukker, Forstyrrelse af skjoldbruskkirtlens funktion, Balanceforstyrrelser, Psoriasis, Blodforgiftning, Nyrebækkenbetændelse, Allergiske reaktioner i øjet, Synsforstyrrelser, Øjenbetændelse Sjældne ((højst 1 ud af 1000 personer får bivirkningen) • Hjertesvigt, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene, Karbetændelse, Hævede lymfeknuder, Leukæmi, Bindevævslidelse Sarcoidose, Ødelæggelse af hinde omkring nervetråde, Alvorlig hudreaktion, Modermærkekræft, Sårhelingsproblemer, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Bindevævssygdom Graviditet og amning Planlægger du at blive gravid, er det vigtigt, at du taler med din læge om din behandling.Behovet for behandling med Golimumab under en eventuel graviditet og efterfølgende amme periodevil blive drøftet indgående med dig.Bliver du gravid, er det vigtigt, at du kontakter ambulatoriet, så den rette behandling kantilrettelægges i samarbejde med dig. 2/3
Side 3
Golimumab Vaccinationer Du vil i forbindelse med behandlingen blive orienteret om forhold vedrørende vaccination, og du vil blive tilbudt afdelingens vaccinationsprogram. Under behandling med Golimumab, må du ikke blive vaccineret med vacciner indeholdende levende svækket virus. Ferie og rejser Planlæg din ferie i god tid så behandlingen kan tilpasses din ferie. Det et altid vigtigt, at få en snak om vaccinationer, rejseforsikring, medicinsk forhåndsvurdering m.v. 3/3

