Side 2
MWA - mikrobølge ablation I sjældne tilfælde kan der tilstøde komplikationer i form af byldedannelse i leveren, blødning eller infektion og påvirkning af galdevejene. I disse tilfælde kræves yderligere behandling under indlæggelse. Behandlingsdagen Du vil blive modtaget af plejepersonalet, som gennemgår forløbet. Du vil få anvist en seng samt udleveret patienttøj. Du får anlagt drop i hånden og målt blodtryk og temperatur. Du skal møde fastende. Du må ikke spise 6 timer inden behandlingen. Du må ikke drikke eller ryge 2 timer inden behandlingen. Efter behandlingen: Efter behandlingen vil du blive kørt på opvågningen, hvor du skal forvente at ligge i op til fire timer, hvorefter du bliver kørt tilbage til Fælles Daghospital. Der kan forekomme smerter efter behandlingen. Plejepersonalet vil tilbyde dig smertestillende efter behov. Vi forventer, at du kan tage hjem samme dag. Du må ikke selv føre bil. Kontrol En CT-scanning fortages efter ca. 4 uger for at kontrollere behandlingseffekten. I enkelte tilfælde kræves yderligere behandling, hvis man vurderer ud fra kontrolskanningen, at det syge område ikke er behandlet tilstrækkeligt. Du aftaler ved udskrivelsen, om du vil møde op til svar på denne undersøgelse eller du ønsker at blive kontaktet telefonisk. Du skal kontakte Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme S, hvis der sker en forværring af din tilstand i forhold til da du forlod afdelingen. Dette kan være stærke smerter eller feber over 39° C. Har du yderligere spørgsmål, bedes du henvende dig. Der kan forekomme ventetid og evt. ændringer i det planlagte program. Venlig Hilsen Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme Tlf.nr.: 65412755 Odense Universitetshospital 2/2
