Side 2

Tyktarmskapselundersøgelse I forbindelse med undersøgelsen vil data-recorderen alarmere dig med en bippende tone. Et tal på skærmen fortæller hvilken instruktion du skal følge: 0. Kapselkikkerten er ikke nået til tyndtarmen 1 time efter indtagelse. Indtag 1 stk. Emperal (Metoclopramid) á 10 mg. 1. 1. boost: Kapselkikkerten er nået til tyndtarmen. 30 ml Phosphoral opmåles med det udleverede målebæger og indtages opløst i et halvt glas vand. 2. 2. boost: Indtag 25 ml Phosphoral opløst i et halvt glas vand. 3. Kapslen er endnu ikke nået til endetarmen og udskilt. Indfør 1 stikpille Dulcolax á 10 mg i endetarmen. "Timeglas": Undersøgelsen er slut og udstyret kan tages af. De første 4 timer efter indtagelse af kapselkikkerten må du drikke vand. Efter 4 timer og resten af dagen må du kun indtage klar væske (vand, klar æblejuice, te og kaffe uden mælk), da du skal til koloskopi dagen efter. Undgå juice med frugtkød, væske og sodvand, der er tilsat brus samt alkohol. Alt udstyret (bortset fra kapselkameraet) leveres tilbage til afdelingen dagen efter. Komplikationer: Komplikationer er sjældne. Kapslen vil kunne sidde fast i en udtalt tarmforsnævring, men ved mistanke herom vil vi have undersøgt herfor med forudgående kikkert- og røntgenundersøgelser. Hvis du får stærke mavesmerter, kvalme eller opkastninger under eller efter undersøgelsen, skal du kontakte Sdagafsnit. Udenfor Dagafsnittes åbningstid kontaktes Sengeafdeling S1 på Tlf. 65 41 27 53. Hvis du på et senere tidspunkt skal have foretaget en MR-skanning (magnet-skanning), er det vigtigt at være sikker på at kapslen er kommet ud igen. Hvis du er i tvivl om dette, kan vi tage et røntgenbillede. Resultat af undersøgelsen: En læge vil gennemse videofilmen når den er færdigbehandlet. Dette er tidskrævende og derfor kan der ikke siges noget fast om, hvornår den endelige konklusion foreligger. 2/2

    ...