Side 2

Behandling med binyrebarkhormon Ved længere tids behandling kan der ses: • blødninger under huden (tendens til blå pletter) • afkalkning af knogler og rygsmerter • grå stær • binyrernes egen produktion af binyrebark går i stå (men den kommer hurtigt igen, når man holder op, eller når man har brug for ekstra binyrebarkhormon). Før behandling påbegyndes har lægen nøje overvejet, om gevinsten ved behandling opvejer evt. bivirkninger. Hvordan gives behandlingen: Behandlingen kan gives som indsprøjtninger, som tabletter eller som indhældning i endetarmen. Sædvanligvis benyttes stoffet Prednisolon, der gives som tabletter. Forholdsregler under behandlingen: Det er vigtigt at man efter længere tids behandling ikke pludselig afbryder denne, men nedtrapper forbruget langsomt. Dette skal ske i samråd med en læge. Det er også vigtigt regelmæssigt at få undersøgt dit blodsukker og blodtryk. Da Prednisolon giver øget appetit, er det vigtigt, at du passer på din vægt. Ved behandlingens start får du udleveret et kort, hvorpå der står, at du er i behandling med binyrebarkhormon, således at du i tilfælde af høj feber, smertefulde tilstande, ulykkestilfælde eller operationer, hvor der kan være behov for supplerende binyrebarkhormon, kan få den rigtige behandling. 2/2

    ...