’En god start med type 2-diabetes’ – kvalitativ evaluering Sammenfatning Denne kvalitative evaluering af opstartsforløbet for ny-diagnosticerede type 2-diabetes patienter i Region Syddanmark, ’En god start med type 2-diabetes’, viser at: • Sundhedsprofessionelle oplever, at de faste konsultationer og quickguides giver en systematik i behandlingen, der sikrer, at relevante procedurer gennemføres. • Screening for komplikationer (’Sammedagsscreening’) er blevet særdeles godt modtaget af både patienter og sundhedsprofessionelle. Patienter oplever en effektiv behandlingsprocedure, og sundhedsprofessionelle i almen praksis ser en stor værdi i en komplikationsscreening i den tidlige fase af sygdomsforløbet, da komplette og tilgængelige undersøgelsesresultater tidligt efter diagnosen gør, at almen praksis kan tilrettelægge den bedst mulige videre behandling. • De tværsektorielle fællesmøder opleves af de sundhedsprofessionelle som et markant og afgørende element for at imødegå professionelle fordomme, og for etableringen af personlige relationer som et nødvendigt fundament for samarbejdet på tværs af sektorer. Fællesmøderne bidrager desuden til øget gensidigt kendskab og derigennem flere henvisninger til kommunale patienttilbud. • Patienterne er generelt meget tilfredse med opstartsforløbet og oplever, at grundig information, tilgængeligheden af sundhedsprofessionelle samt hjælpsomhed og forståelse for deres situation fra samme har stor betydning for patientoplevet tryghed i forløbet. • Patienterne er særdeles tilfredse med de kommunale forløb, som de oplever som givende håndgribelig, brugbar hjælp til dagligdagen med diabetes. Henvisning til den afklarende samtale og de kommunale tilbud må derfor vurderes som et kritisk aspekt i behandlingen. • Blandt patienter og sundhedsprofessionelle var der ikke klar konsensus om værdien af brug af blodsukkermåling i opstartsforløbet. Én sundhedsprofessionel nævner, at en lægelig vurdering kan tale imod brugen af disse; at målingerne er uhensigtsmæssige for nogle patienter, der kan opleve målingerne som en unødig byrde og sygeliggørelse. Flere af de adspurgte patienter anvender blodsukkermåling, dog uden en fremherskende opfattelse af værdien af disse, men hvor det dog også virker afgørende, hvordan den sundhedsprofessionelle har italesat brugen og værdien af blodsukkermålinger over for patienten. • De tværsektorielle fællesmøder repræsenterer et kritisk aspekt i det tværsektorielle arbejde; hvis det ikke er muligt at afholde disse møder med regelmæssig frekvens, 4
Download PDF fil