Forord for opstartsevaluering af SDCO Kære Læser, I Steno Diabetes Center Odense (SDCO) arbejder vi for at skabe mulighederne for det bedste liv med diabetes. Det gør vi ved at udvikle nye og forbedrede forebyggelses- og behandlingstilbud sammen med en bred tværfaglig palette af samarbejdsparterne i hele regionen – og hele tiden i samarbejde med og med fokus på mennesker med diabetes og deres pårørende. Det har vi kunnet sætte ekstra blus under takket været Novo Nordisk Fondens bevilling. Som en del af bevillingsaftalen er SDCOs bestyrelse ansvarlig for at gennemføre en opstarts-, midtvejs- og slutevaluering af centeret (3, 5 og 10 år). Evalueringerne har til formål at vurdere og sikre, at SDCO er på rette vej mod visionen om at bremse væksten i antallet af personer med nyopstået diabetes, og at personer med diabetes opnår normal livslængde og livskvalitet. Opstartsevalueringen udgør en værdifuld baseline for, hvor langt vi er i forhold til at nå vores mål om det bedste liv med diabetes, men den udgør også mere end det. Den giver os ny viden, vi kan styre efter i udviklingen af nye forebyggelses- og behandlingsindsatser. Evalueringen skaber et helikopterperspektiv på alt det, vi allerede gør sammen, internt og eksternt, på tværs af faggrupper og sektorer samt ikke mindst sammen med brugerne. Den tilfører nuanceret viden til kendte veje til at nå fælles mål i Region Syddanmark, løfter os som organisation ved at pege på nye potentielle samarbejder og udstikker nye behov for fælles læring. God læselyst. Med venlig hilsen Kurt Espersen, Koncerndirektør i Region Syddanmark og bestyrelsesformand i SDCO Jan Erik Henriksen, Centerdirektør i SDCO 2
Download PDF fil