Strategiske forskningsområder SDCO vil primært prioritere forskning i forebyggelse og behandling af type 2 diabetes, som er SDCOs særkende. SDCO fokuserer især på patientnær klinisk forskning i diabetesrelaterede emner inden for voksen- og børnediabetes af alle typer, men vil også inkludere kliniknær basalforskning, som kan sikre en bedre forståelse af sygdomsmekanismer og dermed danne grundlag for nye forskningsprojekter som via klinisk forskning hurtigere kan omsættes til nye forebyggelses- og behandlingsmetoder. SDCO skal gennem translationel forskning sikre en kort og direkte vej fra forskning i laboratorierne til klinisk forskning og derfra til klinisk praksis til gavn for mennesker med diabetes. Patientdata fra klinisk praksis og klinisk materiale fra nationale biobanker kan via epidemiologisk forskning også danne grundlag for ny basalforskning og nye kliniske forskningsprojekter. SDCO prioriterer følgende fem strategiske forskningsområder: • Patofysiologisk forskning, især inden for type 2 diabetes • Forskning i kardiovaskulære komplikationer • Forskning i klinisk intervention • Forskning i diabetesomsorg • Forskning i graviditet og diabetes SDCO vil støtte og facilitere samarbejde mellem Steno Partner-sygehusene, Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet, almen praksis, kommuner, nationale og internationale forskningsmiljøer, samt brugerne. Herunder beskrives de fem strategiske forskningsområder kort. For uddybning henvises til Drejebogens figur 3A. SDCO FINAL, side 4
Download PDF fil