Side 1
Øvelsesprogram efter fjernelse af skildvagtlymfeknude i armhulen Til patienter og pårørende Vælg farve I forbindelse med din operation kan der opstå stramhed i armhulen. Stramheden vil du hovedsageligt mærke, når du løfter armen fremad og op over hovedet. For at afhjælpe dette vil du i forbindelse med din operation blive set af en fysioterapeut på Brystkirurgisk Center, som vil instruere dig i enkelte øvelser. Vi forventer, at du efter instruktionen er i stand til at varetage øvelserne selv, men tag endelig kontakt, hvis der er problemer. Kontaktoplysninger findes på bagsiden af pjecen. I forbindelse med en eventuel ny operation vil du igen komme i kontakt med en fysioterapeut som vil give dig information og et nyt øvelsesprogram. Gode råd Brug armen så naturligt som muligt • Du må bevæge din arm inden for smertegrænsen. • Forsøg at slappe af i armen og lad den hænge ned langs kroppen, så du ikke får spændinger. • Hold pause hvis armen følges tung og træt. Det kan fx være ved aktiviteter, hvor du gentager samme bevægelse mange gange som at strikke, pudse vinduer og sidde ved computer. Lav øvelser 1-2 gange dagligt Fortsæt med øvelserne til der ikke længere mærkes stramning. Gener efter operationen Strengdannelse Det er en helt almindelig reaktion, at det kan stramme og føles som en streng i armhulen og ud på indersiden af armen. Det vil aftage, når du laver udspændingsøvelser. Hævelse Nogle oplever hævelse i armen. En følelse af, at armen er tung og træt kommer ofte før selv hævelsen. Hvis du mærker disse tegn under dine aktiviteter, skal du holde en pause. I sjældne tilfælde forsvinder hævelsen ikke og udvikler sig til et lymfødem. Lymfødem er en øget mængde lymfevæske i vævet, som kan opstå efter fjernelse af lymfeknuder. Oplever du hævelse ud over en uges varighed skal du kontakte en læge. Odense Universitetshospital Onkologisk Afdeling R Tlf. 66 11 33 33 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oder x 1/3 Materiale nr: 143300 04.12.2023