Side 4

Genoptræning Smerter Ved en forbrænding, ætsning eller anden huddestruktion vil du ofte have smerter - ikke mindst i forbindelse med genoptræningen. Udfør alligevel dine bevægeøvelser og mobilisering til siddende, stående og gående, så godt du kan indenfor din smertegrænse. Det er forventeligt, at du kan mindre, end du plejer, når du har en beskadiget hud. Lige meget hvor lidt du kan, er det bedre end ingenting. Lægen vil ordinere smertestillende medicin, så du bedre kan gennemføre træningen i dagens løb. Det er VIGTIGT, at du selv siger til, hvis du ikke føler dig tilstrækkelig smertedækket. Husk! Det kan være stressende / psykisk belastende at have smerter, så det er ikke så underligt, hvis du ind imellem synes, at det hele "er for meget", og du kan køre træt. Badebehandling og genoptræning i vand Det er i visse tilfælde lettere at bevæge sig i vand. F.eks. kan det være godt at træne hænder og fingre i vandbad. Ligeledes kan du have lettere ved at bevæge dig efter et brusebad, når den beskadigede hud og arvæv er klar til det. Dette gælder også senere i dit genoptræningsforløb og efter udskrivelsen. 4

Side 5

Indtast overskrift Behov for et gangredskab til aflastning Hvis det er huden på benene, der er beskadiget, kan du have brug for at låne et gangredskab (talerstol, rollator, gangstativ eller albuestokke) til aflastning og midlertidig brug under indlæggelsen og måske også efter udskrivelsen. Det er vigtigt: • At lave bevægeøvelser, for at huden og leddene ikke bliver stramme • At være lejret, så du forebygger hævelse og nedsat bevægelighed af leddene • At komme ud af sengen og sidde, stå og gå for at holde kondition og muskelstyrke ved lige Restriktioner Der er ingen restriktioner mht at bevæge dig - med mindre du er blevet hudtransplanteret. I tilfælde af dette kan der de første ca. 5 dage efter operationen være behov for, at du holder de hudtransplanterede områder i ro, specielt hvis det er omkring et led. Det vil den opererende læge tage stilling til. Efter at have holdt en pause i ca. 5 dage, kan du være sat tilbage i genoptræningen. Det skal du så til at "hente ind" igen. Når den transplanterede hud er "slået an", kan du sædvanligvis træne uden restriktioner igen. 5

    ...