Side 2
Mobiliseringsteknik Inden operationen vil afdelingens fysioterapeut så vidt muligt instruere dig i, hvordan du kommer 'bugvenligt' ind og ud af sengen ved hjælp af såkaldt 'albueteknik', samt tage mål til og udlevere et mavebælte, som du får med ned på operationsgangen. Albueteknik: 1. rul om på siden 2. stem fra med den albue du ligger på og hjælp til med modsatte arm samtidig med at benene svinges ud over sengekanten 3. fra sideliggende kommer du videre op at sidde på sengekanten OBS: teknikken er omvendt, når du skal i seng igen. Fra siddende til stående: Husk at bruge lårmusklerne, når du rejser dig fra siddende til stående, og når du sætter dig igen. Definition af abdomen pendens: betyder "hængende mavehud". Fx efter stort vægttab eller graviditet. 2
Side 3
Vejledende restriktioner efter operationen Efter operationen • må du komme op og gå rundt i afdelingen samt sidde med det samme (det kan dog godt være lidt svært, at rette sig helt op den første dag) • når du skal ind og ud af sengen, skal du, for at skåne din bugvæg, anvende 'albue-teknikken' • ligeledes vil du have fået mavebæltet på, for at støtte din bugvæg Brug af mavebæltet • lægen vil efter operationen orientere dig om, hvordan og hvor meget du skal bruge mavebæltet. Som regel i sammenlagt 3 måneder. Din individuelle plan er: Dag og nat________ uger Kun dag ________ uger Støttende kompression Mavebæltets funktion er at presse maveskindet ind mod bugvæggen i det opererede område. Gerne fra under brystbenet og ned mod skambenet, så det støtter mest muligt af maveregionen. Det er vigtigt, at mavebæltet passer dig både i højden og i omkredsen. Hvis det ligger dobbelt foran over hele bugvæggen, er det for stort. 3
