Side 2
Stent - Cerebralt aneurisme blodprøver, lagt et kateter i blæren og et drop i en blodåre på håndryggen. Behandlingen foregår på Radiologisk Afdeling (røntgenafdelingen) og foregår i fuld bedøvelse, fordi du skal ligge helt stille.Der lægges et kort plastikrør (en sheath) ind i pulsåren i lysken og gennem denne føres et tyndt rør af plastik (et kateter) via hovedpulsåren op på halsen. Her igennem føres et endnu tyndere kateter via hjernens pulsårer helt op forbi aneurismet. (se billede). Gennem dette kateter føres en stent op ud for aneurismet. Placeringen foregår i røntgengennemlysning. Behandlingen varer normalt 3-4 timer. Efter behandlingen fjernes plastikrøret i lysken og hullet lukkes med en lille ''prop''. Efter behandlingen Efter stent-behandlingen foregår opvågning og observation af dig på Neurointensiv Afdeling NIA. Du skal ligge fladt på ryggen de første timer. Du vil være under konstant observation i mindst 2 timer. Når du har fået lagt en stent, skal du fortsætte med blodfortyndende medicin i en periode efter behandlingen. Personalet orienterer dig nærmere. Hvis der ikke opstår komplikationer, vil du sædvanligvis blive udskrevet 2-3 dage efter behandlingen. Komplikationer I enkelte tilfælde kan der under oplægningen af en stent gå hul på aneurismet, så der opstår en blødning. Endvidere kan det ske, at der dannes en blodprop fra karvæggen. Denne kan føre til lukning af et blodkar i hjernen. Symptomerne afhænger af, hvilke områder der rammes. Risikoen for alvorlige komplikationer med varige mén er ca 3-4%. Hvis stent-behandlingen tager lang tid, kan der forekomme hårtab pga. røntgen -strålingen, men håret vokser ud igen. Ved store aneurismer kan der, indtil aneurismet lukker sig, forbigående opstå øget tryk på omgivelserne. Dette kan eventuelt forstærke de symptomer, du kender. Senforløb Du skal regne med at være sygemeldt 1-2 uger efter behandlingen. Det er ikke usædvanligt med øget træthed den første tid. Kontrol For at kontrollere lukningen af dit aneurisme vil du om 9-18 måneder blive indkaldt til karundersøgelse og MR-skanning. Alle coil og stent vi anvender, er udført af MR-venligt materiale og hindrer derfor ikke en MR-skanning. Karundersøgelsen foregår i lokalbedøvelse, så du kan gå hjem samme dag. I enkelte tilfælde ses en genåbning af aneurismet. Der vil efterfølgende blive taget stilling til, om du skal have foretaget yderligere kontrol, behandling eller om du kan afsluttes. Svar på kontrolundersøgelsen foreligger først 8-14 dage senere. Venlig hilsen Neurokirurgisk Afdeling og Neuroradiologisk sektion i Radiologisk Afdeling Telefon: 65 41 21 50 mandag - torsdag kl. 7.30 - 15.00 fredag kl. 7.30 - 14.30 2/2


