Børns forståelse af døden Palliativ indsats Vælg farve Hvordan børn på forskellige alderstrin forstår døden Det kan være hjælpsomt at have en forståelse af, hvordan børn på forskellige alderstrin forstår døden, når man skal tale med dem om en forælders sygdom og forestående død. Denne viden kan også vejlede os i forhold til, hvilke behov barnet har for omsorg og støtte. Det enkelte barns forståelse vil være betinget af dets udviklingsmæssige modenhed, både forståelsesmæssigt og følelsesmæssigt, samt af hvordan døden håndteres i familien og af omverden (f. eks. skole og daginstitution). Der kan være store individuelle forskelle på, hvordan børn forstår døden, og forældrene må derfor overveje, hvordan sygdom og død evt. tidligere har været håndteret i familien, og hvilke erfaringer barnet måtte have hermed. Dette kan være en støtte til at tale med barnet på en måde, som tager bedst mulig hensyn til barnets specielle behov og erfaring. Følgende generelle inddeling af børn på forskellige alderstrins forståelse af døden kan være hjælpsom. Spædbørn og småbørn (0-2 år) Vigtige udviklingstemaer hos spædbørn og småbørn er tilknytning, basal selvregulering, tillid til omverdenen og de nære og vigtigste omsorgspersoner. Børn i denne alder har ingen fornemmelse af tid eller af dødens endegyldighed. De er samtidig følsomme overfor adskillelse og vil mærke og reagere på en omsorgspersons fravær. De vil ofte blive følelsesmæssigt belastede ved ændringer i dets normale rutiner, ligesom de vil blive påvirket af sorg hos de voksne, som er omkring dem. Struktur, tryghed og genkendelighed er hjælpsom for alle mennesker, som oplever belastende livsvilkår, og det er yderst vigtigt for de mindste børn. I de sidste måneder af sygdoms-udviklingen op til en forælders død, er det bedst at spædbørn og småbørn bliver passet af få kendte voksne, som barnet kan knytte sig til, og som kan lære barnets rutiner at kende, for dermed at kunne give en stabil og forudsigelig omsorg for og kontakt til barnet. Spisning, bleskift, badning og sengetid bør være kendte rutiner. Derudover er kendte ting, som flasker, kopper, krammedyr, legetøj, sutteklude osv. med til at give barnet tryghed. Den tætteste omsorgsperson kan beskrive og fortælle om barnet og vigtige dele af barnets dag og rutiner, så hverdagen forløber på en forudsigelig og for barnet kendt og hermed tryghedsskabende måde. Førskolebørn (3-6 år) Førskolebørn har en større bredde i kontakten med andre og forstår verden omkring sig ud fra deres konkrete udviklingstrin. Selvoptagethed, konkret logik og magisk tænkning har stor indflydelse på, Odense Universitetshospital Onkologisk Afdeling R Tlf. 66 11 33 33 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oder x 1/3 Materiale nr: 113748 08.07.2020
Download PDF fil