Side 2

Operation/undersøgelse i struben (dir.lar) Mulige komplikationer Da der er en lille risiko for tandskade under operationen får du en tandbeskytter på, mens du er bedøvet. Vær efter indgrebet opmærksom på, om der er sket skade på tænderne. I så fald skal du fortælle det til personalet inden du sendes hjem. Du kan også anmelde skaden på patienterstatning.dk Smerter Normalt er der ingen smerter efter indgrebet, men der kan være nogen irritation/ømhed i halsen. Du kan tage smertestillende (Paracetamol) ved behov. Du må spise og drikke som du plejer. Sygemelding er individuel og aftales med lægen. De følgende dage Efter operation på selve stemmebåndene kan det være nødvendigt at skåne stemmen i 3-14 dage. Det aftales individuelt med lægen. Du skåner stemmen ved at begrænse tale til et minimum og så vidt mulig undgå telefonsamtaler. Hvis det er nødvendigt at tale, skal det være med naturlig stemmestyrke og føles ubesværet. Du bør ikke presse stemmen frem, hviske, råbe eller rømme dig (hellere hoste helt forsigtigt). Hvis du får irritationshoste, kan det dæmpes med hostestillende medicin, som kan købes i håndkøb. Hvis du får vejrtrækningsproblemer, feber eller der opstår tvivlsspørgsmål, kan du ringe til Øre -Næse-Halskirurgisk sengeafdeling F2 på tlf. 65 41 28 02. 2/2

    ...