Side 2
Stivgøring af subtalærleddet Du skal faste før operationen, men dette kan du se mere om i indkaldelsesbrev eller informationsfilm. Du skal overveje, hvordan du kan indrette dig i dit hjem, så du kan klare dig, når du skal hoppe på et ben. Det er vigtigt du vedligeholder/ træner, så du er klar til at hoppe på et ben det er nemlig rigtig hårdt, hvis du ikke er i form. Du skal lave aftaler med dine pårørende om hjælp på operationsdagen til at komme hjem og klare dig. Du skal også aftale hjælp til perioden efter operationen, hvor du ikke kan støtte på benet. Hvordan foregår operationen Operationen foregår i fuld bedøvelse eller rygmarvsbedøvelse. Det aftaler du med narkoselægen. Under operationen får du lagt en nerveblokade lige over dit knæ. Denne holder dig godt smertedækket op til 24 timer efter operationen. Under operationen får du antibiotika for at nedsætte risikoen for infektion og vi anlægger en manchet omkring dit lår, så det ikke bløder fra operationsområdet. Ved operationens afslutning anlægger vi en stor, blød forbinding omkring din fod og ankel og et elastikbind, der går op til under dit knæ. Afslutningsvis anlægges en bandage kaldet en walker støvle. Forløbet efter operationen Når du er frisk efter operationen, har fået lidt at spise og været oppe, kan du tage hjem fra dagkirurgisk afsnit. Vi taler med dig om operationen og det postoperative forløb. Din pårørende kan køre dig i en stol ud til bilen. Hjemme igen De første dage efter operationen er det vigtigt, at du giver foden ro og ligger med den højt mest muligt (højere end dit hjerte), for at undgå, at den hæver. Hævelsen giver nemlig smerter og øger risikoen for, at det kommer til at bløde/ sive fra sårene. 2/4
Side 3
Stivgøring af subtalærleddet Medicin efter operationen: Efter operationen opstartes du i fast smertestillende, herunder Paracetamol og Morfin. Vi medgiver dig en aftrapningsplan for Morfin samt et præparat mod forstoppelse, da Morfin har denne bivirkning. Som smertestillende får du også gigtmedicin (NSAID) i 5 dage efter operationen. Det kan være hårdt for mavesækken, så du får et syredæmpende præparat til at beskytte mavesækken. Du får recept på medicinen, som vi opstarter dig i efter operationen. På operationsdagen medgives du medicin, så du har til 1. hverdag efter operationen. Så kan dine pårørende nå at komme på apoteket og hente mere. For at nedsætte risikoen for blodpropper udleverer vi et blodfortyndende præparat (tablet), du skal tage i 7 dage efter operationen. Vi gennemgår medicinen med dig inden du går hjem. Er der præparater du ikke tåler eller andet, der taler for at ændre i vores standard, afklarer vi det med dig inden du går hjem. Din forbinding Efter 3-4 dage skiftes forbindingen af en hjemmesygeplejerske. I kan eventuel aftale du kommer til sygeplejeklinik i din kommune, så får du et tidspunkt. Den bløde forbinding og walker støvlen anlægges igen. Hjemmesygeplejersken tilsendes en instruktion fra os angående skiftning af sårene. Ved spørgsmål kan I kontakte vores ambulatorium. Herefter skal sårene lades være urørte, indtil du får fjernet trådene ved egen læge 12-14 dage efter operationen. Her skal du selv bestille tid. Nogle gange ses, at operationssårene heler med forsinkelse. Det kan vi oftest klare ved sårskifte ved hjemmesygeplejerske eller i ambulatoriet. Du skal bruge støvlen i 12 uger I de første 6 uger må du ikke støtte på foden og skal sove med støvlen på. De følgende 6 uger må du støtte efter evne med støvlen på. De første 3 uger skal du have støvlen på hele tiden, både når du hviler dig og sover. Når du skal i bad, skal du tage en pose over støvlen, så den ikke bliver våd. Hvis din støvle føles for stram, må du gerne løsne velcrobånd. De følgende 3 uger må du tage foden ud af støvlen i hvile og lave vippeøvelser i dit ankelled, men du må fortsat ikke støtte på foden. Det er nu en god ide at du anvender en flystrømpe til at reducere hævelse af fod, ankel og underben. Når dit ar er helet, behøver du ikke have støvlen på i bad mere. Vi anbefaler du sidder på en plastikstol, når du er i bad. Du ringes op af vores ambulatoriesygeplejerske efter 2 og 6 uger tiden sendes i din e-boks. Du bestemmer selv, om du ønsker et video-opkald, hvor vi sender en SMS med et link (ligesom lægevagten) eller en telefonsamtale. Efter 6 uger må du støtte efter evne på benet, når du har walker støvle på. Du må nu også sove uden walker støvle på. Efter 12 uger Du får en tid til fremmøde i vores ambulatorium, hvor der tages et røntgenbillede af din ankel. Nu tages støvlen af. Derfor skal du medbringe dit eget fodtøj, der sidder fast på foden. Efter walker støvlen er fjernet er der ikke planlagt flere besøg. Det kan du forvente Når du er i hvile de første dage efter operationen er det vigtigt, at du giver foden ro og ligger med den højt for at undgå, at den hæver for meget. Det giver smerter og øger risikoen for, at det kommer til at bløde fra sårene. Du kan forvente at være hævet omkring ankel og bagfod mindst 6 måneder efter operationen. Det er en god ide at fortsætte med flystrømpen så længe, der er hævelse. Efter walker støvlen er fjernet, er din ankel oftest mere stiv end før operationen. Det skyldes, at foden har været bandageret i lang tid. 3/4