Side 2
Skade på bagerste korsbånd - bandagebehandling og genoptræning Øvelse 1: Lig med benet højt på en pude eller på sofaens ryglæn/armlæn. Vip op og ned med foden 20-30 gange. Gentag øvelsen 4 gange dagligt. Øvelse 2 : Sid med benet strakt og placer et sammenrullet håndklæde i knæhasen. Spænd lårmusklen så knæhasen presses ned i håndklædet, og forsøg om du kan løfte hælen fra underlaget. Gentag 20-30 gange. Udføres 4 gange dagligt. Øvelse 3: Støt dig til en stol eller et bord. Stræk knæet og løft benet ud til siden i en langsom bevægelse og derefter roligt tilbage igen. Hvis smerterne tillader det kan øvelsen udføres på begge ben. Gentag 20-30 gange. Udføres 4 gange dagligt. Øvelse 4: Liggende strakt benløft. Lig på ryggen og spænd i lårmusklen så knæet strækkes så meget det kan. Vip foden opad og løft benet op og ned mens knæet holdes strakt. Gentag 20-30 gange. Øvelse 5: Stå med vægten fordelt på begge ben. Løft hælen og vip op på forfoden så højt du kan. Gentag 10-20 gange. Udføres 4 gange dagligt. 2/4
Side 3
Skade på bagerste korsbånd - bandagebehandling og genoptræning Tilpasning af bandagen Hvis bandagen glider ned eller gnaver, kan du forsøge at tilpasse den. Bemærk: Fjederknappen er stram, så du kan få brug for hjælp. Sid enten med hele benet understøttet eller på kanten af en stol med knæet bøjet ca. 45 grader. De-aktiver bandagen ved at skubbe de små knapper til off og derefter trykke på de sorte fjederknapper på begge sider af underbenet med tommelfingrene. Løsn en eller flere af stropperne. Sørg for, at hængslet sidder lige ud for knæleddet. Stram alle stropperne igen, så skinnen sidder behageligt og ikke glider ned. Start med stroppen nærmest knæet, derefter den øverste, og til sidst stroppen ved anklen. Skub de små knapper tilbage til on. Tryk ned på de to sorte fjederknapper under knæet, til du hører et klik. Knapperne kan være stramme. Du skal kunne mærke, at bandagen presser underbenet fremad. Er du i tvivl, skal du kontakte ambulatoriet. Når du skal i bad - efter 3 uger: Det er en fordel at have hjælp til at få bandagen af og på. Sæt dig på en havestol eller lignende i badet. Tag tøjet af, før du fjerner bandagen. Når bandagen skal af, skal du sidde med knæet let bøjet. Hold knæet i samme stilling under hele badet. Når du er færdig, skal bandagen på igen fra samme position følg instruktionen under tilpasning af bandagen. 3/4

