Anvendelse af Sarmientobandage ved brud på overarm Søvn Det kan gøre ondt, når man ligger ned de første uger. Det kan hjælpe, hvis du ligger med overkroppen på en pude under hele overarmens længde, så armen støttes, så der ikke vrides med skulderen. Opstramning af bandagen: Allerede efter de første uger begynder din overarm at blive mindre. Derfor skal du have hjælp til at få bandagen strammet op, så den støtter. Omvendt må den ikke være så stram, så dine fingre sover, eller er ubehagelig. Når I strammer bandagen op, tager I fat i begge velcrobånd som vist på billedet, og strammer med et jævnt træk. (Figur 3) Bandagen skal strammes op flere gange efterhånden som din hævelse og muskler svinder. Hvordan bliver jeg vasket Når du skal have bandagen på hele tiden, kræver det ofte hjælp af en person til personlig hygiejne, enten pårørende eller fra hjemmeplejen. Du må gerne løfte din arm, eller læne dig mod bandagesiden, så du kan blive vasket under armen (Figur 4- 5). Det er vigtigt du holder øje med din hud, så du ikke får tryk af bandagen eller du bliver hudløs under armen. Hvis du har aftalt bandagen må tages af, kræver det hjælp fra pårørende til at sætte bandagen på igen. Er I i tvivl om bandagen sidder korrekt, så se i bandagevejledningen, eller kontakt ambulatoriet. Genoptræning Når du kommer til kontrol i ambulatoriet, aftaler I genoptræning. Dette foregår ved den kommunale fysioterapeut. 2/2
Download PDF fil