Når dit barn skal opereres i Dagkirurgi OLAV Information til børn og forældre Vælg farve For at operationsdagen forløber bedst muligt for jer og jeres barn, vil vi opfordre til at I læser om det dagkirurgiske forløb i både denne pjece og i Mit Sygehus (mit.rsyd.dk) - gerne flere gange. På operationsdagen møder I og jeres barn ved indgang 9 på det aftalte tidspunkt og tjekker ind. Af hensyn til jeres eget barn og andre patienter, er det hensigtsmæssigt, at søskende bliver hjemme, og at I kun møder to forældre/voksne sammen med barnet. Dagen i korte træk I Dagkirurgi OLAV vil I blive modtaget og klargjort til operation af en sygeplejerske. Inden operationen taler I med den læge, der skal operere jeres barn. Efter operation og opvågning vil I blive informeret, både mundtligt og skriftligt, om den videre plan af læge/ sygeplejerske. Vi tilbyder drikkelse og et let måltid til barnet efter operationen, og vi forventer, at I kan tage hjem 1-2 timer efter operationen. Mød ikke forgæves Hvis jeres barn har sår, rifter, eksem eller lignende i operationsområdet vil barnet af hensyn til infektionsrisikoen ikke blive opereret. Er jeres barn sygt med for eksempel feber, forkølelse eller lignende, er det ikke hensigtsmæssigt at bedøve barnet. Kontakt derfor hurtigst muligt sekretæren på det telefonnummer, I finder i indkaldelsen. Barnet skal møde fastende og tørstende For at jeres barn kan blive bedøvet, er det afgørende, at reglerne for faste og tørste overholdes. Hjemmefra Det er vigtigt, at barnet har været i bad og har rent tøj på, inden I møder til operation. Det er en god idé at tøjet er løst og behageligt, og det er let at få af og på. For at kunne observere barnet under bedøvelsen, er det vigtigt barnet ikke har neglelak på. Sørg for at have smertestillende medicin klar hjemme. Vi anbefaler køb af Paracetamol/ Panodil/Pinex og Ibumetin/Ipren i en form, som barnet kan indtage. Medbring • Barnets sygesikringskort, da det skal bruges ved indtjekning. • Barnets vanlige medicin. • Specialkost hvis barnet har fødevareallergi. • Evt. modemælkserstatning (der er mulighed for at varme denne). • Underholdning til ventetiden, for eksempel læsestof eller IPAD. Vi har trådløst netværk. • Evt. sovedyr Har I spørgsmål Se telefonnummer nedenfor. Odense Universitetshospital Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense: . 65 41 35 05 Svendborg: 63 20 21 43 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/1 Materiale nr: 120989 14.01.2020
Download PDF fil