Side 2

Operation for slidgigt i storetåens grundled Svær slidgigt Efterbehandling Ca. 2 uger efter operationen kommer du i ambulatoriet, hvor forbindingen og trådene fjernes. Herefter genanlægges static walker støvlen. Du må nu, når du sidder, tage foden ud af støvlen og lave ubelastede bevægeøvelser af ankelleddet, så dette holdes smidigt. Storetåen må ikke bevæges. 5 uger efter operationen skal du til kontrol i ambulatoriet med røntgen og formentlig fjernelse af static walkeren. Afsluttende kontrol med røntgen i ambulatoriet 4 måneder efter operationen. Hvor længe skal jeg være sygemeldt? Længden på en sygemelding vil altid afhænge af, hvad dit erhverv er. Generelt er man sygemeldt indtil kontrollen i ambulatoriet efter 2 uger. Har du hårdt fysisk belastende arbejde, skal du forvente at være sygemeldt så længe foden er bandageret. Genoptræning Der er ikke nogen specifik genoptræning, men når static walkeren er fjernet, anbefales du at gå omkring og belaste foden så naturligt som muligt. Det tilrådes at anvende fastsiddende fodtøj i starten, så du undgår at vride om på foden. Forventninger til resultatet Der kan være hævelse og ømhed de første måneder efter operationen. Disse symptomer klares bedst med smertestillende håndkøbs- medicin og aflastning efter behov. Komplikationer Smerter eller føleforstyrrelser fra arvvæv eller fra nervegrene i arret kan forekomme. I sjældne tilfælde kan der være manglende heling af knoglen, hvilket kan nødvendiggøre en ny stivgørende operation. Har du spørgsmål Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Se telefonnummer på forsiden. 2/2

    ...