Side 2

Artrose i skulderen Når du vasker dig, kan du tage armen ud af slyngen og bøje dig forover, så du kan vaske dig under armen. Det er vigtigt, at du er opmærksom på god hudpleje under din arm, da du let kan blive hudløs. Når du skal klæde dig af og på, gøres det på følgende måde: Lad armen hænge løst ned. Tag tøjet på den opererede arm først, derefter over hovedet og til sidst på den raske arm. Når du tager tøjet af, skal det ske i modsat rækkefølge. Det er meget almindeligt, at der vil være hævelse og misfarvning af arm og fingre. Hævelsen kan modvirkes ved at lejre armen på en pude og ved at udføre venepumpeøvelser af albue og fingre. Dagen efter operationen får du taget et røntgenbillede af din skulder. Efter 10-12 dage skal du have fjernet trådene/ hudclips ved egen læge. Du skal selv ringe og bestille tid til dette. Smerter Det er nemmere at forebygge smerter end at fjerne dem. Du vil de første døgn have brug for en del smertestillende medicin. Du får anlagt en blokade under din operation, som gør, at du vil være smertefri, men ikke har kontrol over din arm. Den anlagte blokade varer oftest 10-14 timer. Når effekten af blokaden forsvinder, vil du igen få mere kontrol over din arm og du vil eventuelt få smerter i skulderen. Derfor er det vigtigt, at du oplyser til plejepersonalet, så snart du føler smerte, så din smertestillende medicin kan reguleres. Du får under operationen desuden anlagt et tyndt kateter i skulderen, som er tilsluttet en pumpe, der giver dig smertestillende medicin de første døgn efter operationen, og som vil tage de værste smerter. Ambulante kontroller og opfølgning 12 uger og 12 måneder efter operationen får du en kontroltid med røntgen i Ortopædkirurgisk Ambulatorium O. Du vil også 12 måneder efter operationen få tilsendt et spørgeskema, som vi vil bede dig udfylde. Træning Hvor meget og hvor hurtigt du skal genoptræne afhænger af, hvilken operation du har fået foretaget. Genoptræningen starter under indlæggelsen, og der vil blive sendt en genoptræningsplan til din kommune med henblik på videre træning. For at opnå et godt resultat, er det vigtigt, at du fortsætter med genoptræningen efter udskrivelsen. For at bevare bevægeligheden i skulderen er det vigtigt, at den bliver brugt på den rigtige måde fra begyndelsen. Fysioterapeuten lærer dig hvilke øvelser, du skal lave og informerer om de restriktioner, der er i efterforløbet. I de første 4 uger er træningen ledet aktiv. Det vil sige, at du ikke må bruge armens muskler til at bevæge skulderleddet. Brug eventuelt den raske arm eller få hjælp af en hjælper. Armen må ikke drejes udad over nulstilling. Du skal huske at bevæge albuen og bruge hånden. Du skal fortsætte med at have armen i slynge i de første 6 uger, når du er udenfor. Efter 6 uger må du stille og roligt bruge armen mere og mere. For at opnå det bedste resultat er din egen indsats vigtig. Du har selv et ansvar for, at træningsprogrammet følges. Du må have tålmodighed med træningen i forhold til, hvor god en funktion du får af skulderen. Har du har spørgsmål Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Se telefonnummer på forsiden. 2/3

Side 3

Artrose i skulderen 3/3

    ...