Side 2
Hofte-bækken operation hos børn med truende hofteskred Forberedelse til indlæggelse Indlæggelsen varer cirka en uge. Det forventes, at der er én voksen tilstede, som kender barnet godt. Medbring gerne eget legetøj, musik mm. Hvis barnet får specialkost, for eksempel sondekost og/eller medicin, bedes dette medbragt. Der kan søges om tabt arbejdsfortjeneste via kommunens sagsbehandler. Ved behov kan socialrådgiveren, der er tilknyttet børnekirurgisk afdeling, være behjælpelig med ansøgningen. Disse aftaler skal gerne være truffet inden indlæggelsen. Indlæggelsen Dagen før operationen er der mulighed for at få yderligere informationer fra kirurg og narkose- læge. Der bliver taget blodprøver. Under bedøvelsen vil barnet få anlagt smertekateter i ryggen, blærekateter og et drop til væske. Appetitten er tit nedsat de første dage efter operationen. Der kan komme psykiske reaktioner som uro, utryghed og frustrationer efter operationen. De første 2-3 dage bliver barnet smertebehandlet via smertekateteret. Derefter gives der smertestillende behandling med tabletter/mikstur/suppositorier, som fortsættes efter udskrivelsen. For at forebygge komplikationer i form af tryk fra gipsen/bandagen, vejrtrækningsproblemer mv. tilstræbes det, at barnet kommer op at sidde dagen efter operationen. Barnet skal bruge kørestol eller klapstol efter operationen. Ergoterapeuten tilser barnet dagen efter operationen for at tage mål af gipsen/bandagen. Den ret brede hoftegips/bandage bevirker, at der bliver brug for en bred kørestol eller justering af barnets egen kørestol. Samtidig vil der være behov for forskellige lejringspuder, som kan anvendes i kørestol, seng m.m. Ved udskrivelsen Får barnet hoftegips, udleveres materiale til polstring, og ved behov for ændring af ble bestilles nye under indlæggelsen. Hjemtransporten foregår liggende med Falck eller i egen bil, hvis det er muligt at fastspænde barnet med den store gips. Autostol/sæde er forældrenes ansvar. Det kan være svært at sikre en forsvarlig transport i bil, indtil hoftegipsen er fjernet. Der findes ikke autostole til udlån fra udlåns- depotet. Bor barnet andre steder end Fyn, vil ergoterapeuten tage kontakt til hjemsteds- sygehus med henblik på udlån af hjælpemidler efter udskrivelsen. Udvalget af kørestole og lejringspuder er meget forskelligt rundt om i landet. Derfor kan det være andre hjælpemidler, der udleveres, end dem der bruges under indlæggelsen. Der vil fortsat være behov for smertestillende medicin, oftest i form af paracetamol. Efterbehandling I får tilsendt eller udleveret en tid til kontrol med røntgenundersøgelse, som foregår i ambulatoriet, hyppigst efter 4 uger. Er knoglerne under god heling, kan hoftegipsen/ bandagen fjernes på dette tidspunkt. Det kan være udtrykt for barnet at få gipsen/bandagen fjernet. Nogle børn synes det er ubehageligt at få gipsen af, og der kan være behov for ekstra smertestillende i nogle dage. På dette tidspunkt vil barnet som hovedregel kunne begynde i ståstativ eller på anden måde begynde at støtte på benene. Samtidig kan der startes genoptræning af bevægelsen specielt i hofter og knæ. Derfor vil der være behov for en genoptræningsplan, som bliver sendt til jeres kommune ved udskrivelsen. Som regel laves en kontrol med røntgen- undersøgelse 3 måneder senere. Metalskinnerne skal fjernes igen efter 6-12 måneder. Det kræver fuld bedøvelse, men er en langt mindre operation, og I kommer hjem samme dag. 2/3
Side 3
Hofte-bækken operation hos børn med truende hofteskred Komplikationer Der udføres en del operationer af den type, barnet skal have foretaget. Det forhindrer imidlertid ikke, at der kan opstå komplikationer. Der kan tilstøde betændelse i sårene, hvilket kan bevirke, at helingen i knoglerne forsinkes , og gipseperioden derfor må forlænges. Der kan komme tryksår fra hoftegipsen/ bandagen. Helingen af knoglen kan tage længere tid end gennemsnitlig, hvorfor nogle børn skal anvende gips i længere tid. Hvis der foretages operation tidligt, er der en risiko for, at der senere i livet kan opstå en ny fejlstilling omkring hofterne, således en ny operation kan være påkrævet. Nogle børn er længere tid om at komme sig over operationen og indlæggelsen. De har dårlig appetit, er kede af det og trives ikke ret godt de første uger. De fleste tåler dog operationen fint. Under alle omstændigheder er det en stor omgang at skulle igennem, og det tager lang (måske 3-6 måneder) inden det endelige resultat af operationen er opnået. Har du spørgsmål Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Se telefonnummer på forsiden. 3/3