Hoftebrud Til patienter og pårørende Vælg farve Information om behandling, pleje- og efterforløb Formålet med denne pjece er at informere dig og dine pårørende om dit brud pådin hofte, samt give information om behandlingen og efterforløbet. Pjecen beskriver det normale behandlingsforløb, pleje og genoptræningsforløb. Vi forventer, at du er indlagt ca. 4 dage. Hoftebrud Der findes 3 forskellige typer hoftebrud. Vi har sat kryds ved den type brud du har. Behandling Ved brud på lårbenshalsen samles bruddet med skruer eller lårbenshoved fjernes og erstattes med en hofteprotese/kunstigt hofteled. Bruddet på- eller under lårbensknuden samles med en glideskrue eller et marvsøm og skruer. I sjældne tilfælde anvendes en anden operationsmetode. Formålet med operationen er, at du kan støtte og gå på benet samme dag, senest dagen efter. Indlæggelse og forberedelse til operation. Hoftebrud er en akut tilstand, hvor du bliver indlagt på et sengeafsnit. Plejepersonalet vil under din indlæggelse informere dig og evt. din(e) pårørende om forløbet. Du vil få hjælp til de ting, som du ikke kan klare selv, fx toiletbesøg og personlig hygiejne. Vi tilstræber, at operationen bliver udført hurtigst muligt, helst indenfor et døgn. Operation Operationen foregår enten i rygmarvsbedøvelse eller i fuld bedøvelse. Dette afgøres i samråd med narkoselægen, som taler med dig inden operationen. Du må ikke spise eller ryge i 6 timer inden operationen. Vand må indtages op til 2 timer inden operationen. Personalet vil informere dig om fasteregler. Du får lagt et drop i armen for at tilføre væske. Dette drop fjernes først efter operationen, når du igen spiser og drikker tilstrækkeligt. Efter operationen er du på opvågningsafdelingen i nogle timer, inden du kommer på sengeafsnittet. Behandling af dit brud afhænger af bruddets type. Der er i dit tilfælde anvendt den operationsform, som er afkrydset, se billeder på næste side. Forskellige brud i hoften behandles med skruer, med halvprotese, med glideskrue, med et marvsøm og skruer. Efter operationen Det er vigtigt, at du efter operationen hurtigt kommer ud af sengen og kommer i gang. Du har selv, i samarbejde med personalet, en vigtig rolle i dette. I behandlingen lægges vægt på følgende områder: • Smertebehandling • Træning • Ernæring Der vil blive taget blodprøver efter operationen, hvor bl.a. din blodprocent kontrolleres. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling O . Odense: Tlf. 65 41 28 55 Svendborg: Tlf. 63 20 21 43 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/4 Materiale nr: 112371 22.02.2021
Download PDF fil