Operation og hjem samme dag Sådan forbereder du dig Du skal faste Din mavesæk skal være tom før bedøvelsen. Før du møder i Dagklinikken må du: • spise og drikke indtil 6 timer før mødetid • indtil 2 timer før drikke "tynde" væsker som vand, saft, juice (uden frugtkød), te eller kaffe (uden fløde/mælk) • 2 timer før mødetidspunktet anbefaler vi, at du drikker 2 glas sød væske - så du får kulhydrater til de næste par timer • diabetespatienter må dog IKKE drikke væske indeholdende sukker • herefter må du intet indtage - heller ikke tyggegummi, bolcher eller lignende • rygning stimulerer mavesækken. Derfor anbefaler vi, at du ikke ryger den dag, du skal opereres Forebyg infektion • du skal tage et brusebad på operationsdagen og have korte, rene negle • har du rifter, sår, bumser, myggestik, neglerod etc. i eller omkring operationsområdet, skal du kontakte os senest dagen før. Måske er vi så nødt til at udsætte operationen. • tag ikke creme på huden i det område, der skal opereres • tatoveringer skal min. være 14 dage gamle Fjern make-up og kontaktlinser Du skal møde i Dagklinikken uden make-up, neglelak, kunstige negle eller kontaktlinser, da vi har brug for at kunne observere dig under og efter operationen. Ingen værdigenstande, tak! Lad værdigenstande blive hjemme - vi kan ikke tage ansvar for dem under operationen. • Bær ikke smykker (ørestikker, piercinger, halskæder, armbånd, festivalarmbånd og lignende). • Større kontantbeløb, PC´ere osv. skal også blive hjemme. Medbring gerne. • briller, stok, høreapparat og lignende • læsestof musik eller andet, da der kan være ventetid • praktisk tøj og fodtøj Medicin Hav gernehåndkøbs smertestillende medicin klar derhjemme (for eksempel Paracetamol) til efter operationen. Tag dinvanlige morgenmedicin senest 2 timer før du møder i Dagklinikken. Dog ikke blodfortyndende medicin, medicin for sukkersyge og blodtrykssænkende medicin af typen ACE-hæmmer (er du i tvivl, kontakt egen læge). Tag din medicin med herind, og kontakt os forinden, hvis du kommer i tvivl. Er du i behandling med inhalationsmedicin tages denne også med. Diabetespatienter bedes medbringe insulin/ eller tabletter samt eget måleudstyr. Transport Du skal selv sørge for transport til og fra sygehuset, men sygeplejersken kan hjælpe med at ringe til pårørende, Falck eller Taxa. Kommer du i bil, kan du benytte dit sygesikringskort i parkeringsterminalen og derved få mulighed for at parkere gratis. Du må ikke selv køre bil efter operationen. Efter operationen tager lægen stilling til, hvornår du tidligst må køre bil - vær opmærksom på, at der kan gå flere uger! Bliver du forhindret. Bliver du forhindret i at møde på den aftalte dato på grund af sygdom eller andet, eller kommer du i tvivl, om du ønsker operationen, skal du give os besked hurtigst muligt. Vi vil så finde en ny tid til dig - eventuelt til en ny vurdering inden en eventuel operation. Bliver du syg eller på anden måde er forhindret den dag, du skal opereres, skal du melde afbud til den afdeling, hvor du er indkaldt til operation: Odense: Tlf. 6541 3700 Svendborg: Tlf. 6320 2056 Nyborg: Tlf. 6331 2856 2/3
Download PDF fil