Parathyroideascintigrafi Til patienter og pårørende Vælg farve Undersøgelse af biskjoldbruskkirtlerne Formål Formålet er at undersøge størrelsen og beliggenheden af biskjoldbruskkirtlerne. Forberedelse til undersøgelsen Der er ingen forberedelse til undersøgelsen. Undersøgelsen Du får lagt en plastikkanyle i armen og får en indsprøjtning med et sporstof. Efter ca. 15 minutter får du taget billeder på et gammakamera. Derefter indsprøjtes endnu et sporstof, og du får taget billeder igen. Der laves fire forskellige billedoptagelser af varierende varighed. Du skal ligge helt stille under billedoptagelserne, som samlet tager 1 time og 15 minutter. Der er ingen bivirkninger, smerter eller andet ubehag forbundet med undersøgelsen. Varighed Undersøgelsen varer ca. 2 timer. Stråledosis De indsprøjtede sporstoffer indeholder en smule radioaktivitet, som medfører en stråledosis til kroppen svarende til det, man får ved en almindelig røntgenundersøgelse eller mindre. Svar Du vil få svar på undersøgelsen af den læge/ afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Gravide og ammende skal inden undersøgelsen henvende sig til Nuklearmedicinsk Afdeling på tlf.: 6541 2980. Odense Universitetshospital Nuklearmedicinsk Afdeling Tlf. 65 41 29 81 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odenuklear Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/nuklear x 1/1 Materiale nr: 106718 21.09.2022
Download PDF fil