Side 1

Renografi Til patienter og pårørende Vælg farve Undersøgelse af nyrerne Formål Formålet er at undersøge nyrernes funktion og afløbsforhold. Forberedelse til undersøgelsen Du skal drikke rigeligt i døgnet forud for undersøgelsen. 1 time før du møder til undersøgelsen, skal du drikke 3/4 liter væske. Undersøgelsen Du skal ligge på et leje, hvor du får en indsprøjtning med et sporstof i armen, og du får taget billeder på et gammakamera. Du skal ligge helt stille under billedoptagelsen (ca. 25 minutter). I nogle tilfælde gives vanddrivende medicin i forbindelse med undersøgelsen. Sammen med væskeindtaget før undersøgelsen kan det øge urinproduktionen i få timer efter undersøgelsen. Der er ingen bivirkninger, smerter eller andet ubehag forbundet med undersøgelsen. Varighed Undersøgelsen varer ca. 45 minutter. Stråledosis Det indsprøjtede sporstof indeholder en smule radioaktivitet, som medfører en stråledosis til kroppen svarende til det, man får ved en almindelig røntgenundersøgelse eller mindre. Svar Du vil få svar på undersøgelsen af den læge/ afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Gravide og ammende skal inden undersøgelsen henvende sig til Nuklearmedicinsk Afdeling på tlf.: 6541 2980. Odense Universitetshospital Nuklearmedicinsk Afdeling Tlf. 65 41 29 81 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odenuklear Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/nuklear x 1/1 Materiale nr: 106594 26.01.2024

    ...