MSLT - Multipel SøvnLatens Test Patientinformation Vælg farve Undersøgelse for unormal søvntrang Multipel Søvn Latens Test forkortes MSLT, og er en undersøgelse til dokumentation af øget søvnighed/træthed i dagtid. Ved øget søvnighed/træthed forstås, at du har problemer med at holde dig vågen på tidspunkter, hvor du forventes at være vågen og aktiv. MSLT udføres, når du og lægen i Søvnklinikken er blevet enige om, at undersøgelsen er vigtig at gennemføre i umiddelbar tilslutning til en helnats-søvn-undersøgelse (polysomnografi). Undersøgelsen er uden ubehag bortset fra, at elektroderne kan opleves let generende. Vær opmærksom på, at MSLT undersøgelsen varer en hel dag. Praktisk på undersøgelsesdagen Du har netop sovet på Patienthotellet (polysomnografi) og har fået et let morgenmåltid. Du bliver omkring kl. 8 fulgt til Klinisk Neurofysiologisk Afsnit ved indgang 17, hvor du bliver modtaget af personale, som informerer yderligere. De elektroder som blev påsat dagen før benyttes igen i forbindelse med MSLT. Fire gange hen over dagen med to timers mellemrum bliver du lagt i seng og får lov til at sove, ca. på tidspunkterne 8:30, 10:30, 12:30 og 14:30. Du får lov til at sove 20 minutter. Så tændes lyset, og du er mere eller mindre overladt til dig selv frem til næste test. Det er vigtigt, at du holder dig vågen i perioderne mellem de enkelte tests, men du må ikke blive stimuleret, dvs. ikke indtage kaffe, te, cola eller energidrikke og ikke gå udenfor eller sidde i stærkt sollys. Du har mulighed for at gå til dit værelse på patienthotellet, men det er en god ide at opholde sig, hvor der er andre mennesker, da det mindsker risikoen for at falde i søvn. VIGTIGT Husk at slukke mobiltelefonen før hver test. Efter test 3 kl ca. 13 kan du spise frokost i Patienthotellets Restaurant. Efter den sidste test er udført, tages elektroderne af, og du kan tage hjem, sædvanligvis kl. 15. Du modtager resultatet af både polysomnografiog MSLT-undersøgelsen i forbindelse med den efterfølgende samtale med din læge i Søvnklinikken. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Klinisk Neurofysiologisk Afsnit på tlf. 6541 2457. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Neurologisk Afdeling N Tlf. 65 41 24 57 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oden Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdn x 1/1 Materiale nr: 113308 26.05.2020
Download PDF fil