Side 2
Duodopa-pumpe-behandling I denne pjece kan du læse om indlæggelsesforløbet i forbindelse med opstart af Duodopa-pumpebehandling. Du vil få tilsendt en tid til indlæggelse på Afdeling N2. Det vil typisk være en onsdag med ankomst i afdelingen kl. 08.00. Du kan forvente en indlæggelse på ca. 10 dage. 1. dag på sengeafsnittet, Afdeling N2 Personalet vil tage imod dig og fortælle om afdelingens rutiner. Du må under indlæggelsen gerne bruge dit eget tøj og medbringe egne toiletsager. Du skal tage din medicin som aftalt og medbringe et medicinskema samt egen medicin til den første dag. Under resten af indlæggelsesforløbet vil sygeplejerskerne på N2 dosere din medicin. Der vil blive optaget sygeplejejournal samt taget blodprøver og hjertediagram. Parkinsonsygeplejersken vil anlægge en sonde gennem næsen. Umiddelbart efter kobles Duodopapumpen til, hvorefter effekten af Duodopa-medicinen testes de næste seks dage. 2
Side 3
Du vil få en samtale med overlæge, hvor der bliver optaget journal. 2. dag og den følgende periode (testperioden) Under indlæggelsen undersøges du løbende af en Parkinsonsygeplejerske samt læge. På baggrund af dine symptomer kan vi justere på pumpen. Du og dine pårørende vil i denne periode blive undervist i at tage Duodopa-pumpen på om morgenen og af om aftenen af en Parkinsonsygeplejersken. Det forventes, at du så vidt muligt fredag går på weekendorlov indtil mandag morgen. Operationsdag - Tirsdag dag 7 Når der er en sikker effekt af Duodopa-medicinen, får du anlagt en permanent PEG-J-sonde igennem maveskindet og ned i tolvfingertarmen. Dette foregår i lokalbedøvelse og tager ca. 1 time. En Parkinsonsygeplejerske går med dig ned på operationsstuen og kobler pumpen til. Du skal være fastende for både mad og drikke. Din medicin må du tage med lidt vand. Duodopa-medicinen gives fortsat og vil først blive frakoblet lige inden indgrebet. Læs nærmere information i den udleverede pjece: Duodopapumpe-behandling, anlæggelse af PEG-J sonde. Efter operationen Du kan umiddelbart efter operationen få koblet din Duodopa-pumpe til PEGJ-sonden og fortsætte med behandlingen. Du og din pårørende vil blive oplært i at passe PEG-J-sonden. Hjemmeplejen/apotek Hjemmeplejen vil under din indlæggelse blive informeret om pumpebehandling samt pasning af PEG-J- sonden, såfremt du ønsker det. Dit hjemapotek informeres om medicinen samt opbevaring. 3


