Side 2

Du har fået anlagt en permanent PEG-sonde (mavesonde) samt en PEJ-sonde (indersonde) så du nu løbende kan få din parkinsonmedicin direkte ned i tolvfingertarmen. 2

Side 3

DAGLIG PLEJE DE FØRSTE 10 DAGE: De første 48 timer må du ikke tage brusebad. De første 24 timer bør fikseringspladen og evt. forbinding ikke røres. Herefter må fikseringspladen løftes let ved soignering(den blå sikkerhedsklemme må ikke åbnes). Den daglige soignering foretages med en vatpind med sterilt vand / sterilt saltvand, indtil såret er ophørt med at væske. Efter såret er ophørt med at væske må der gerne vaskes forsigtigt med vand og mild uparfumeret sæbe. Husk at skylle bagefter. Tør forsigtigt huden efter. Den udvendige del af sonden, koblingerne, fikseringspladen og sikkerhedslåsen vaskes også dagligt og tørres grundigt. Når pumpen fjernes om aftenen skyldes PEG-sonden og PEJ-sonden hver med 40 ml. vand. Se procedure om aftenen i vejledningsmappe. DAGLIG PLEJE EFTER 10 DAGE: Såret er helet, og sondekanalen mellem huden og mavesækken er dannet. Du kan nu tage karbad, havbad og bade i svømmebassin. Fikseringspladen kan nu løsnes helt. Sonden løsnes fra fikseringspladen og mavesonden skubbes 2-3 cm ind i maven. Træk derefter forsigtigt sonden tilbage igen indtil fastgørelsespladen støder på indersiden af maven. Dette gøres dagligt for at bibeholde kanalen samt undgå at fastgørelsespladen gror fast. Sonden MÅ IKKE drejes. Huden under fikseringspladen skal dagligt vaskes med vand og mild uparfumeret sæbe. Husk at skylle bagefter. Tør grundigt efter. Huden under fikseringspladen skal holdes hel, så ved tørhed smøres evt. med uparfumeret creme, og ved for fugtig hud beskyttes med blød zinksalve. Fikseringspladen fastgøres igen og placeres ca. 5 mm. over huden. Når pumpen fjernes om aftenen skylles PEG-sonden og PEJ-sonden hver med 40 ml. vand. Se procedure om aftenen i vejledningsmappe. 3

    ...