Center for kønsidentitet Odense (CKIO) Til patienter og pårørende Vælg farve Behandling med mandligt hormon I dette informationsark finder du information om hormonbehandling med mandligt kønshormon. Formålet med hormonbehandlingen er, at sikre et niveau af mandligt hormon svarende til en biologisk mand. Hormonbehandlingen er livslang medmindre, at der tilstøder alvorlige fysiske eller psykiske komplikationer. BESKRIVELSE AF DE BENYTTEDE HORMONER Mandligt hormon (TESTOSTERON) gives i form af gel eller indsprøjtning i en muskel. Præparatvalg Du starter med at få tilført det mandlige hormon gennem huden i form af gel. Gelen påsmøres hver dag, og dosis optrappes langsomt for, at din krop og psyke har mulighed for, at vænne sig til den nye tilstand. Når dit mandlige hormonniveau er reguleret, vil du ofte få tilbudt at skifte til testosteron- injektion (Nebido). Injektion med Nebido kan gives kvartalsvis hos egen læge. Dosis Dosis af testosteron justeres ved dine lægebesøg hos CKIO. Dosis af testosteron bestemmes ud fra blodprøver og dit velbefindende. Vi tilstræber, at niveauet af testosteron i blodprøven svarer til normalområdet for en biologisk mand. Dosis af testosteron optrappes over de første ca. 6-9 måneder af behandlingen. Recepter Skrives ved fremmøde i CKIO. Recepter kan fornyes ved kontakt til sekretær hos CKIO på telefonnummer 6541 4646. Forventet svartid er indenfor 1-2 uger. Ved både behandling med gel eller insprøjtning skal du selv betale for udgifterne til medicinen, men vi vil søge om enkelttilskud, således at du opnår tilskud efter de almindelige regler, når du har købt medicin over et vist niveau. (https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/individuelle-tilskud/). x 1/3 Materiale nr: 157857 08.09.2021
Download PDF fil