Rezum-behandling for forstørret prostata Til patienter og pårørende Vælg farve Baggrund Rezum er en behandling med damp til mænd der har godartet forstørret blærehalskirtel. Der sendes vanddamp gennem vævet i blærehalskirtlen. Når dampen fortættes som vand frigives den oplagte energi, hvorved cellerne henfalder og blærehalsen krymper. Før behandlingen En uge før behandlingen skal du aflevere en urinprøve hos din egen læge. Hvis der er tegn på betændelse, skal din egen læge iværksætte relevant behandling ved behov. I 2 dage før behandlingen skal du drikke mindst 2 liter dagligt. Hvis du har fået besked på det, skal du tage 2 tbl. Pamol á 500 mg samt 1 tbl. Ibumetin á 400 mg, ellers får du dem på afdelingen. Hvis du får blodfortyndende medicin aftaler du i samråd med lægen om du skal holde pause inden behandlingen. Behandlingen Behandlingen foregår i lokal bedøvelse. Du skal derfor møde fastende. Behandlingen udføres som kikkertoperation igennem urinrøret, og varer kun få minutter. Du skal afsætte cirka en halv dag til hele forløbet. Du får en tid til fjernelse af kateteret cirka 5-7 dage efter behandlingen. Ved smerter må du tage smertestillende håndkøbsmedicin efter behov. Du må tage paracetamol (pinex, pamol eller panodil) 1 gram (2 stk.) maksimalt 4 x dagligt. Der er fuld effekt af behandlingen efter ca. 3 måneder. Komplikationer Du skal være opmærksom på tegn til blærebetændelse. Du bør opsøge læge, hvis du oplever: • hyppig og sviende vandladning • pludselig vandladningstrang • feber • grumset/ildelugtende urin Sygemelding Det er vigtigt, at du holder dig i ro de første døgn efter behandlingen. Du skal undgå tunge løft, aktiv sport og hårdt fysisk aktivitet de første to uger efter operationen. Kontakt Opstår der problemer, eller er du i tvivl om noget kan afdelingen kontaktes telefonisk i op til 24 timer efter operationen. Herefter skal du kontakte egen læge eller vagtlæge. Efter behandlingen Du bliver udskrevet med et kateter. Det er tilkoblet en ventil, som du skal åbne hver 3.-4. time for at tømme blæren. Det er muligt at påsætte lang pose til natten. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Urinvejskirurgisk Afdeling L Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odel Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdl x 1/1 Materiale nr: 150022 17.09.2021
Print
Download PDF fil